Side 4 af 4 Fortsat fra: Stortest: Her er de bedste gratis antivirus-programmer

Tre ekstra muligheder

Her gennemgår vi tre produkter, der er værd at overveje til at supplere den primære sikkerhedssoftware.

PC Tools Threatfire
PC Tools Threatfire kan ikke erstatte din eksisterende antivirussoftware, da programmet ikke er så effektivt til at fjerne malware, der allerede har inficeret din computer. Derimod forhindrer programmet rigtig godt nye trusler i at inficere systemet.

På grund af den måde som Threatfire fungerer, har vi ikke kunnet udsætte programmet for vores test med kendte trusler. Threatfire bruger nemlig ikke traditionelle signaturfiler. I stedet benytter det sig udelukkende af adfærdsmæssig analyse. Det vil sige, at programmet identificerer software som skadelig, baseret på hvordan den opfører sig på din pc.

Den metode gør Threatfire fantastisk god til at opdage nye trusler, hvilket vores test da også viser: Programmet blokerede fuldstændigt 92,9 procent af al malware, mens de resterende 7,1 procent blev delvist blokeret. Det er det bedste resultat i denne test ud af alle de gratis antivirusprogrammer, vi her har kigget på.

Men som nævnt er desinfektion ikke Threatfires stærke side: Programmet opdagede og deaktiverede kun omkring halvdelen af infektionerne på vores test-pc. Derfor er det bedst at installere Threatfire på et helt nyt system.

Threatfire kan uden problemer være installeret samtidig med de fleste andre antivirusprodukter, så hvis du lige har købt en ny pc, vil Threatfire være en god sikkerhedsmæssig tilføjelse.


Malwarebytes' Antimalware

Malwarebytes' Antimalware Free er et andet supplerende gratis produkt, der kan støtte eksisterende sikkerhedssoftware. Det er et værktøj, der kan opdage og fjerne helt nye såkaldte 0-dagstrusler, og gør med dette formål brug af flere forskellige tilgange.

Softwaren klarer sig da også anstændigt sammenlignet med de andre produkter i forhold til at stoppe ny malware. Malwarebytes blokerede fuldstændigt 78,6 procent af de nye trusler - hvilket er en anelse bedre end gennemsnittet - og blokerede yderligere 14,3 procent delvist. Programmet er også rimeligt hurtigt. Det havde den letteste påvirkning af den samlede systemydelse af nogen af de testede gratis antivirusprodukter.

Malwarebytes bør dog ikke bruges som den primære antivirussoftware, da programmet ikke er så egnet til at stoppe kendt malware: Det opdagede kun 57,1 procent af de kendte trusler, der er fundet de sidste fire måneder - det er klart det ringede resultat blandt alle de testede programmer.

Softwaren har en skrabet brugergrænseflade, som dog gør programmet ligetil at anvende. Funktionen Chameleon er virkelig smart, da den gør det muligt for programmet at køre, selv hvis et særligt modbydeligt stykke malware forsøger at blokere systemets sikkerhedssoftware.

Det er ikke hensigten med Malwarebytes' Antimalware, at det skal fungere som din første forsvarslinje, hvilket heller ikke kan anbefales. Men det er værd at overveje at føje programmet til din sikkerhedsmæssige værktøjskasse.


Ad-Aware 10 Free Antivirus+
Ad-Aware har for nylig udgivet version 10 af sin gratis antivirussoftware. Programmet udkom for sent til at være med i alle vores test, men vi har taget et kig på dets flotte nye brugergrænseflade.

Det bliver tydeligt allerede under installationen, at Lavasoft har lagt meget arbejde i brugergrænsefladen. Ad-Aware anvender sin egen installer, som under installationsprocessen automatisk downloader de nyeste virusdefinitioner, så man som bruger ikke behøver at opdatere programmet, som det første man gør. Det er en veltænkt detalje. Omvendt er man efter installationen desværre nødt til at genstarte sin computer, før Ad-Aware kan begynde at beskytte systemet.

Man skal være opmærksom på, at Ad-Aware under installationen foreslår at installere programmets browserværktøjslinje og ændre browserens startside og søgemaskine til at være Blekko.

Disse forslag er i udgangspunktet valgt til, så man skal aktivt vælge dem fra under installationen, hvis man ikke ønsker dem.
Programmets startvindue ser ud som kontrolpanelet til et avanceret værktøj, men vil alligevel ikke forvirrer selv nybegyndere. Man kan ikke undgå at lægge mærke til Scan nu-knappen ligesom den aktuelle systemstatus også er tydeligt markeret. De mere teknisk orienterede brugere kan læse scanningsrapporter, se filer i karantæne, ændre i indstillingerne og undersøge status for opdatering af definitionerne.

Det er meget let at slå de forskellige funktioner til og fra, selv om der ikke rigtigt er nogen grund til at slå beskyttelsen fra. Spil-tilstand er den eneste af disse til/fraknapper, der umiddelbart giver mening. Det er en helt ny funktion i gratisudgaven, der sætter Ad-Aware i en stille-tilstand, hvor programmet ikke viser skærmmeddelelser. En anden ny og væsentlig funktion er beskyttelse i realtid, som hele tiden overvåger systemet for malware-aktivitet.

Alt i alt er Ad-Aware 10 et lovende produkt, der virker afrundet og moderne. Om det er lige så effektivt, som det ser godt ud, vil kun en grundig test kunne vise.

(Ad-Aware 10 er testet af Erez Zukerman)

Oversat af Thomas Bøndergaard


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...



Premium
"Det kan godt være, at du tjener flere penge i det private, men du har ikke det samme fokus på faglighed, sammenhold og netværk som i det offentlige."
"Når først noget fungerer i det offentlige, så går man all in, og det kan man også mærke for tiden i forhold til ny teknologi og digitalisering i kommunerne."
CIO
Tech fra Toppen: Tim Vang får hastigheden op og de rigtige idéer frem med Googles pretotyping
Tech fra Toppen: Tim Vang får ideerne frem og hastigheden op ved konstant at tænke små overskuelige eksperimenter ind idéprocessen. Metoden hedder pretotyping og stammer fra Google. Lær meget mere om, hvordan du kan bruge værktøjet her.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.