Artikel top billede

Windows 8 giver gigantiske tabletpc'er

Tag godt fat om Asus' nye 18 tommer store tablet-pc med Android og Windows 8 i dualboot - eller start i det "små" med 13 og 14 tommer Windows 8 tabletter fra samme firma.

(Opdateret) Når nu smartphones bliver større og større grænsende til det gigantiske - hvorfor skulle tablet-pc'er så ikke også få lov at vokse?

Vokseværket kan foreløbigt ses hos pc-producenten Asus, der viser vejen med gigant-tabletter skabt til Windows 8-universet, der med sit touch-interface nærmest tigger om at blive brugt i en tablet-notebook-kombination.

På den netop åbnede teknologimesse Computex kan man se det lækre design med poleret aluminium kendt fra firmaets ultrabærbare Zenbooks og tabletpc'en Transformer Prime omsat til Windows 8 i spændende nye formater.

Det betyder blandt andet en bærbar pc, hvor skærmen kan clipses af og på ligesom i Transformer Prime. På Transformer Prime virker mekanismen fremragende, og skiftet mellem at bruge skærmen som ren tablet og som almindelige notebook i kombination med tastaturet gav en glimrende brugeroplevelse på den Tegra3-/Android-baserede Transformer Prime, som ComON legede med med tidligere i år.

Asus har valgt det oplagte navn Transformer Book til de nye Windows-8 maskiner, som både gør sig som tabletter og bærbare computere.

Som tablet-pc'er betragtet bliver det de største af slagsen set nogensinde. Transformer Books vil kunne fås med skærmformaterne 11.6, 13 og 14 tommer.

To operativsystemer

I motorrummet på de nye maskiner finder man ægte pc-hardware i form af Core i7 (naturligvis Ivy Bridge) processorer, samt mulighed for særskilt grafikkort og op til 4GB hukommelse.

Skærmene er udstyret med en sammenklappelig fod på bagsiden, så de kan stå selv a la fotoramme, når man bruger dem i tablet-mode. Hvor meget de vejer i pc- og stablet-tilstand er der endnu ikke nogen oplysninger om.

Skulle 14 tommer være for lidt, kan man også anskaffe sig en Asus Transformer AiO. Det er en stand-alone-pc i stil med iMac og andre skærme med indbygget bundkort - bortset fra, at man i AiO's tilfælde kan hive selve den 18,3 tommer store skærm af standeren, - og stå med verdenshistoriens mest voluminøse iPad-konkurrent i hændnene (vi formoder, man vil være tilbøjelig til at bruge begge hænder.)

At tablet-tanken rent faktisk skal tages seriøst understreges af det faktum, at AiO leveres med både Android og Windows 8. Sidstnævnte er det normale OS, maskinen booter i, mens Android kan fremkaldes til enhver tid med et tryk på en knap.

TablTo hænder

En 18 tommers tablet? Hvorfor ikke? Hvis bare den er nogenlunde til at bære, burde det store format være som at læse i en stor, glitret billedbog, som dem folk lader ligge fremme på sofabordene blot for at signalere stil. Touch-interfacet bør fungere mindst ligeså godt som på en halvt så stor iPad - og måske i virkeligheden bedre. Sandsynligvis kan størrelsen både være et handicap og byde på en ganske behagelig brugeroplevelse.

Asus nøjes ikke med at sprænge tabletpc-formatet målt på skærmstørrelse. En anden spændende nyskabelse, som det taiwanesiske firma viste frem på Computex, var prototypen på en tabletpc/notebook  med to skærme - både fuld skærm på lågets yderside og en normal skærm på indersiden.

To skærme

TAICHI-computeren, som Asus kalder den, er endnu ikke produktionsklar, men ifølge Engadgets mand på stedet er konceptet ganske overbevisende: Maskinen er ikke meget tykkere end en normal ultraboook, og den virker fint som en tabletpc i lukket udgave, og skifter umærkeligt skærm, når man åbner låget.

Engadgets video med den dobbelt-skærmede tablethybrid kan ses her.

ComON har spurgt Asus om  nærmere detaljer om forventede priser og leveringstider for de nye maskiner, og håber at kunne bringere yderligere oplysninger senere i dag men de oplysninger er fimaet endnu ikke klar til at melde noget ud om.

_




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere