Artikel top billede

Sådan vil HP-topchef bringe selskabet på ret kurs igen

Hewlett-Packards topchef, Meg Whitman, fremlægger i et interview sine planer for at få HP tilbage på ret kurs.

Læs også:

HP-topboss: Her er vores tre primære satsninger

Computerworld News Service: Hewlett-Packard har haft en svær tid på det seneste med et svagt pc-salg, faldende overskud og en ubehagelig skandale i forbindelse med anklager mod tidligere topchef Mark Hurd om sexchikane og tvivlsomme udgiftsbilag, hvorefter den næste topchef, Leo Apotheker, fik sparket efter mindre end et år i stillingen.

I september 2011 overtog Meg Whitman stillingen som topchef for HP med den lidet misundelsesværdige opgave at forsøge at styre denne mastodont tilbage på ret kurs.

I et interview tirsdag med Arik Hesseldahl fra AllThingsD fremlægger Whitman sine planer for at få HP tilbage på sporet. Hesseldahls mange spørgsmål dækker en bred vifte af emner, og det kan anbefales at læse hele interviewet, hvis man er interesseret i detaljerne i HP's strategi.

Her er dog opsummeret nogle af hovedpointerne.

HP beholder pc-forretningen

Under Apothekers korte tid på topposten flirtede HP med ideen om at afhænde sin pc-forretning og i stedet fokusere på at levere software og services til store virksomheder, der er HP's mest profitable kunder. Den kontroversielle plan var dog en fuser, og HP vil ifølge Whitman beholde sin enorme - og ikke særligt profitable - pc-forretning.

"Som jeg ser det, beholder vi det hele. Alle brikkerne passer sammen. De er alle hver især meget store og væsentlige forretningsområder. Pc-forretningen har en omsætning på 238 milliarder kroner og er verdens største," siger hun.

Færre produkter

HP vil strømline ved at reducere antallet af forskellige produkter, som selskabet sælger.

"Jeg tror, der kommer til at være et mindre antal produkter målrettet specifikke markedssegmenter, hvor vi kan virkelig kan udnytte logistikkæden, vores lagerbeholdning og vores dele," siger Whitman.

"Man glemmer let alle de reservedele, vi er nødt til at have på lager. Jeg tror, det spiller en stor rolle i spørgsmålet om, hvordan vi leverer en bedre kvalitet til en lavere pris for at skabe virkelige fordele for vores kunder."

Ikke flere fyringer - indtil videre

HP offentliggjorde i sidste måned planer om at afskedige mellem otte og 10 procent af medarbejderne på verdensplan, hvilket betyder, at mindst 25.000 mennesker mister deres job.

"Jeg tror, at det er cirka den rette størrelse for denne nedskæring. Man ved det aldrig med sikkerhed, men vi laver den grundigste analyse, vi kan ... og det er aldrig let at afskedige 27.000 medarbejdere, fordi det forstyrrer folks liv. Men som jeg ser det, så har vi ikke råd til at vente med at foretage de investeringer, der skal til for at gøre HP klar til de næste fem år."

HP har brug for en makeover

Whitman mener, at HP "har ikke været særlig god til at fortælle sin egen historie."

Så måske kan vi fremover forvente at se dristige, nye marketingskampagner målrettet både forbrugere og erhvervsliv.

En karriere i politik?

Efter sin fejlslagne kampagne for at blive guvernør for Californien i 2010 har Whitman indtil videre fået nok af politik. Og hvis medrepublikaneren Mitt Romney vinder det amerikanske præsidentvalg i november og spørger hende, om hun vil være minister, bliver svaret nej.

"Det er muligt, han ringer til mig, men jeg vil svare kategorisk nej. Dette er en beslutning, jeg var nødt til at tage, før jeg accepterede jobbet med at lede HP. Man kan ikke tillade sig at lande i et selskab som HP, der har gennemgået, hvad selskabet lige har gennemgået, og så kun blive i 18 måneder," påpeger Whitman.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

HP-topboss: Her er vores tre primære satsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere