Artikel top billede

Test: Doxie er en smart digital støvsuger

Kan denne smarte skanner gøre kål på dit papirhelvede? Vi har undersøgt sagen.

Få produkter virker mere som et fortidslevn end en skanner.

Det skyldes blandt andet, at vi i dag har mobiltelefoner med højtopløselige kameraer, der kan fungere som en lavpraktisk erstatning for en traditionel skanner.

Derfor virkede det umiddelbart også som en dødfødt ide, da jeg første gang hørte om en nyudviklet skanner ved navn, Doxie.

Et ukendt firma, der udvikler en ny skanner i dette årti? Glemt det.

I dag har ultratynde bærbare computere og trådløs teknologi gjort vores arbejdspladser så mobile, at ideen om et stort kontorbord med skannere og printere efterhånden virker som noget, der tilhører det forrige årti.

Kontoret skal være mobilt

I dag skal det perfekte kontor kunne være i en taske. Og det er netop, hvad Doxie-skanneren kan. Det er blandt andet en af årsagerne til, at skanneren er en bedre ide, end man måske lige skulle tro.

Ideen virker faktisk så tillokkende, at jeg efter at have skrevet om Doxie første gang, også måtte have fingre i skanneren og afprøve den i praksis, selvom den ellers kun kan bestilles hjem fra USA.

Min umiddelbare begejstring skyldes ikke blot, at skanneren er så tilpas kompakt bygget, at den uden problemer kan være i en rummelig taske. Det skyldes i endnu højere grad, at den løser et oplagt problem for alle os, der gerne vil befries for papirverdenens byrder.

En skanner som Doxie giver først og fremmest mening, når du betragter den som en digital støvsuger, der opsuger alle resterne af dit ikke-digtale liv.

Og mange af os får stadigvæk lønsedler, kvitteringer, snailmails og meget andet i papirform.

Snailmail ryger gennem skanneren

Da jeg modtog min skanner, der var af modellen Doxie Go var det første jeg gjorde at placere den på mit skrivebord, hvor den næsten ikke optager nogen plads. Efterfølgende er samtlige breve, der er værd at gemme blevet kørt i gennem Doxien.

Den suger grådigt alle papirerne i sig, og selv visitkort og sygesikringskort er kørt i gennem uden vrøvl. Der kan dog opstå enkelte probleme, hvis du indskanne dokumenter, der er blevet krøllet. Resultatet bliver ofte, at de krøllede dokumenter enten sidder fast i skannneren eller bliver kørt skævt, hvilket fører til indskanninger af dårlig kvalitet.

Derfor kan det volde problemer, hvis du indskanner et helt arkiv med gamle og slidte dokumenter.

Sådan kan Doxie skanne til din Pad

Doxie-enheden er lavet i hvid plastik og har en indbygget kortlæser, usb-port samt en mini-usbport, som du bruger til at oplade det indbyggede batteri.

Den har desuden intern hukommelse, som dine dokumenter bliver lagret på, når du skanner dem. Det betyder, at du kan bruge den uden, at der behøver være hverken en computer eller en stikkontakt inden for rækkevidde.

Derfor er den også ideel at have med på farten. I pakken ligger der en lille stofpose, som du kan opbevare din Doxie i, når du transporterer den. Og selvom den langt fra er af lommestørrelse, har jeg ikke haft nogen problemer med at have den med i min computertaske.

Virker med iPaden

Mobiliteten er især en fordel, hvis du eksempelvis arbejder som sælger og har brug for at have en skanner med på vejen i tilfælde af, at en række dokumenter hurtigt skal underskrives og sendes afsted til hovedkontoret.

For at få adgang til dokumenterne behøver du blot at slutte din Doxie Go til usb-porten på din computer på samme måde, som hvis du skal tilslutte et digitalkamera. Har du Apples Camera Connection Kit, kan du også slutte din Doxie til din iPad eller iPhone. Og vores erfaring er, at det virker gnidningsfrit. Dog med det forbehold, at dokumenterne bliver gemt som fotofiler og ikke som pdf-filer, når du henter dem ind på en iPad eller iPhone.

Den optimale måde at bruge Doxie på er dog at slutte den til din computer og bruge Doxies egen software, der blandt andet har en indbygget ocr-funktion (tekstgenkendelse) og desuden kan spille sammen med flere forskellige cloud-tjenester som Evernote, Dropbox, Google Docs og Cloud App.

Eksempelvis har jeg oprettet en Dropbox-mappe til min regnskabsføring, hvor jeg har særlige mapper til udgifter og indtægter, og kan indskanne alle mine papirkvitteringer og kan uploade dem med et enkelt klik. Og takket være ocr-funktionen er dokumenterne lynhurtige at finde igen.

På den måde bliver det lynhurtigt at finde det dokument, som du lige står og mangler.

Efter jeg har fået en Doxie, er mit skrivebord pludselig blevet lidt lettere at holde styr på, og jeg slipper for at skulle stå og overveje om et brev er værd at gemme eller ej.

Er jeg i tvivl, ryger det hele en tur gennnem Doxien, og ideelt set burde det meste af mit arkiv med gamle papirer fra banker, forsikringsselskaber og Skat også ryge en tur gennem Doxie og herefter direkte i papirkurven.

Konklusionen må blive, at selvom skannerens dage er talte, modtager vi stadigvæk store mængder af papir hver eneste dag. Derfor er vi mange, der er glade for en simpel og velfungerende skanner som Doxie.

Den største ulempe er dog, at du bliver nød til at købe den fra USA via Doxies hjemmeside.

Læs også:
Her er fem gode grunde til at bruge Evernote

Her er de fire bedste visitkort-skannere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere