Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Skat: It-nedbrud ingen undskyldning for sen betaling

Skat overvejede at udsætte fristen på indbetalig af restskat på grunde af Dibs- og banknedbrud. Se, hvorfor fristen ikke blev udsat.

Midt under de massive, tre dage lange it-nedbrud hos henholdsvis Dibs og Skandinavisk data Center, der drifter omkring 50 danske banker, havde Skat mandag sidste frist på indbetaling af restskat uden ekstra renter.

Nedbruddet hos Dibs betød dog, at borgere og virksomheder ikke var i stand til at betale eventuel retsskat den sidste dag inden fristens udløb på Skats hjemmeside.

Meget uheldigt

Hos skatteministeriet fortæller fuldmægtig Kaper Appel Pedersen, at han mandag havde mange samtaler med Dibs omkring nedbruddet.

"Det var et meget, meget uheldigt sammenfald, det er der ingen tvivl om," siger han.

Nedbruddet hos Dibs fik ifølge den fuldmægtige Skat til mandag at henvise folk til at foretage indbetalingen via deres netbank.

Men samtidig stod det mandag klart, at omkring 50 danske banker var nede på grund af et nedbrud hos Skandinavisk Data Center.

Derfor var der mange danskere, som ikke i sidste øjeblik ville være i stand til at foretage indbetalinger af restskatten online og dermed slippe for rentetillæget.

Ringede til banker

Skat har ellers ved flere lejligheder givet såvel erhvervsdrivende som borgere nogle dage ekstra, når it-systemer ved tidligere lejligheder har fejlet, fortæller Kasper Appel Pedersen.

Men det blev kun ved overvejelsen i mandags, fortæller han.

"Vi prøvede at få det verificeret ved at ringe rundt til Danske Bank, Nordea og Sydbank. Og de havde ingen problemer," siger Kasper Appel Pedersen.

Han fortæller, at Skat valgte at fastholde fristen for betaling, fordi indbetalingen af restskat ikke er en fuld digital løsning.

"Man havde muligheden for netbank, og man havde også muligheden for at gå på posthuset eller ned i sin bankfilial," siger han.

Når Skat under andre it-nedbrud har forlænget fristen på indbetalinger af gæld til Skat, har det været i tilfælde, hvor indbetalingen kun kunne ske online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere