Artikel top billede

Formandkandidat: PET's overvågning af Prosa var ok

Prosas handlinger i 80'erne var værd at holde øje med, mener en kandidat til formandsposten for it-fagforeningen.

Læs også: Udfordrer klar: Formandsopgør i it-fagforening

Sådan vil formandskandidat ændre Prosa

Den nye kandidat til formandsposten i it-fagforeningen Prosa, Thomas Kølle, står ved en udtalelse om at Prosa "var værd at undersøge i 80'erne".

Netop i 80'erne holdt PET et meget vågent øje med it-fagforeningen Prosa, som man vurderede kunne være en trussel.

Det fremgår af rapporter fra PET-kommissionen.

Blandt andet blev det set som en konkret trussel, at Prosa holdt tillidsmandskurser på Tidens Højskole, hvor forstanderen skulle have forbindelser til Sovjetunionen, og i det hele taget kunne Prosa potentielt "være i stand til at få indsigt i offentlige institutioners oplysninger og ville kunne lamme dataområdet ved hjælp af arbejdsnedlæggelser".

Da PET-kommisionens rapporter kom i 2009, blev der da også skrevet om emnet på Prosas egen hjemmeside, hvor den nuværende formand Niels Bertelsen tog afstand fra PET´s konklusioner.

Imidlertid skrev den nye kandidat til formandsposten, Thomas Kølle, dengang et indlæg i debatten under artiklen, hvor han lufter en lidt anden holdning til sagen.

"Værd at undersøge"

Du kan læse artiklen og debattråden her.

"Jeg tror, det var rigtigt set, at Prosa var værd at undersøge i 80'erne. Jeg har en stor tillid til den danske efterretningstjeneste."

"Der er ikke nogen, der bliver slæbt ned i en kælder og banket her. Jeg forventer, de også den dag i dag vælger at gøre et godt arbejde ved at holde øje med ekstreme grupper," skrev Thomas Kølle dengang.

Og fortsatte:

"Det, som Prosa i øjeblikket gør opmærksom på med systematisk overvågning af alle, er jeg dog enig med formanden om, er en farlig drejning."

I dag står Thomas Kølle ved indlægget i debatten.

"Mange fra venstrefløjen"

"Ja, tiden var jo dengang en anden," siger Thomas Kølle om 80'erne.

"Prosa bestod jo dengang af rigtig mange fra venstrefløjen," forklarer han.

Han slår samtidig fast, at han fortsat er imod den systematiske overvågning, der vinder mere og mere indpas.

"Logningsbekendtgørelsen betyder, at ISP'er skal gemme oplysninger, ikke bare om dine samtaler, men også om din placering i ét år. Det er jo vanvittigt."

Derfor har Prosa også en opgave på dette område, mener Thomas Kølle.

"Prosa kunne være den organisation, der forklarede befolkningen, hvad problemerne er ved det her," siger han.

Læs også: Blekingegadebandens "stemme" er it-direktør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere