Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

It-forbindelser koster danske firmaer kassen efter Skyline-krak

Virksomhederne i yderområderne af Danmark skal finde den helt store tegnebog frem, hvis de ønsker et alternativ til de nu hedengangne Skyline forbindelser.

Læs også:

Skyline-frekvenser for 117 millioner kroner samler støv

Skyline-kollaps: Regionerne går i kødet på ministeren

Fibernettet er den eneste mulighed for de virksomheder i yderområderne, der ønsker bredbånd med stor kapacitet.

Omkostningerne for en fiber-aftale kan beløbe sig op i flere 100.000 kroner - oven i købet kan man risikere at vente i flere måneder på etablering.

Skyline's konkurs efterlod kunderne uden chance til at bestille nye forbindelser til deres virksomhed.

Flytning nødvendig for at sikre overlevelse

Cirka 10 kilometer fra Horsens sidder en frustreret mand. 

Lars Lynge driver virksomheden LLGroup IT ApS, der er dybt afhængig af at have en bredbåndsforbindelse med stor kapacitet.

Kapaciteten kunne Skyline levere, men da konkursen ramte, var Lars Lynge nødsaget til at flytte sit udstyr til en adresse i Horsens, udelukkende fordi der ikke var nogen alternativer til Skyline.

"Det har desværre betydet, at jeg har brugt omkring 350.000 kroner på at flytte min virksomhed. Det er penge, som ellers kunne have været brugt til udvikling af virksomheden," siger Lars Lynge

Eneste nuværende alternativ koster kassen 
Kunne du ikke have investeret tilsvarende midler i at få etableret en fiberforbindelse i stedet?

"Skyline-lukningen kom så brat, at jeg ikke havde mulighed for at etablere en forbindelse, der havde tilsvarende båndbredde. Derfor måtte jeg flytte virksomheden til et sted, hvor jeg kunne etablere en passende internetforbindelse med det samme," siger Lars Lynge

Lars Lynge undersøgte alle muligheder og indhentede tilbud på etablering af fibernetværk til hans adresse ved Horsens. 

Leveringstiden var to måneder, og etableringsomkostningerne blev sat til 300.000 kroner plus et månedligt abonnement på 2.000 kroner med fem års bindingsperiode.

Til sammenligning betalte Lars Lynge 8.000 kroner for etablering af sin tidligere Skyline-forbindelse på 100/100 Mbit. 

Dertil kom et fast abonnement på 1.333 kroner per måned.

Læs også:

Skyline-frekvenser for 117 millioner kroner samler støv

Skyline-kollaps: Regionerne går i kødet på ministeren




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere