Artikel top billede

Rygte: Så billig bliver Microsofts Surface-tablet-pc

Microsoft vil angiveligt sælge sin tablet, Surface, til under produktionspris for at kunne konkurrere med Nexus 7 og Kindle Fire. Det vil give konflikt med hardwarepartnerne.

Computerworld News Service: Microsofts tablet, Surface, med Windows RT, vil ifølge en unavngiven kilde i en artikel på websitet Engadget blive solgt for 199 dollar i USA, når den kommer i handlen 26. oktober.

Det er cirka 1.200 kroner.

Hvad prisen bliver i Danmark, er dog et spørgsmål om andet og mere end en simpel valutaomregning.

Men til denne pris må Microsoft i hvert fald ifølge flere analytikere sælge sin tablet for mindre, end den har kostet at producere.

Man kan dog forestille sig, at Microsoft vælger at tage dette tab i håbet om, at det vil blive opvejet af en øget omsætning fra apps og mediesalg i forbindelse med et forventet højt antal solgte tablets.

Herudover vil Microsoft være nødt til at lægge en hård indsats for at gøre sig håb om at tage kampen op mod Nexus 7 og Kindle Fire, der også sælges til 199 dollar, da Microsoft er temmelig sent ude på tablet-markedet.

Meget mere værd

Engadget fortæller at have fået denne pris oplyst af en insider-kilde ved Microsofts konference TechReady15 for nylig, hvor detaljerne om lanceringen af Surface blev offentliggjort.

Microsoft har selv oplyst, at selskabets Surface-tablets vil blive prissat på linje med lignende Windows RT-tablets fra andre producenter såsom Asus, der endnu ikke har offentliggjort nogen priser.

På grundlag af komponenterne i Surface og andre Windows RT-tablets har flere analytikere dog tidligere estimeret, at Microsofts tablet sandsynligvis kommer til at koste i omegnen af 600 dollar, hvilket direkte omregnet er cirka 3.600 kroner.

Microsoft havde tirsdag ingen kommentarer angående prissætningen af Surface.

Analytiker: 'Ret usandsynligt"
En pris på 199 dollar for Surface RT "lyder ret usandsynlig" i lyset af prisen på materialerne, vurderer analytiker Tom Mainelli fra IDC.

"Det, vi hører, er, at prisen mere sandsynligt kommer til at ligge i omegnen af 599 dollar," tilføjer han.

Mainelli er dog enig i den brede konsensus blandt analytikerne, at en pris på 199 dollar på "dramatisk vis" ville hjælpe Microsoft til at få fodfæste i det overfyldte tablet-marked.

Han bemærker dog også, at en så lav pris ville placere Microsofts OEM-partnere "i en meget vanskelig position, da de på ingen måde ville kunne nå ned på samme pris."

Disse partnere - Asus, Dell, Lenovo og Samsung - blev offentliggjort af Microsoft i mandags som producenter af Windows RT-tablets. Toshiba og Acer havde tidligere annonceret planer om at producere tablets med Windows RT.

Disse hardware-producenter må betale Microsoft for at anvende styresystemet og vil ikke have samme mulighed for at opveje et underskud med salg af apps, som Microsoft har, tilføjer Mainelli.

Acer bekymret

Acer, der har offentliggjort planer om at sende en Windows RT-tablet på markedet tidligt på året 2013, har været udpræget bekymret over at skulle konkurrere med Microsofts egen tablet.

Microsoft bekræftede i juli at være opmærksom på risikoen for at støde de hardware-producenter, som er selskabets partnere, fra sig.

"At Surface overhovedet eksisterer, gjorde disse tablet-partnere stiktossede, så en pris på 199 dollar vil sandsynligvis få nogle hoveder til at eksplodere," påpeger Mainelli.

Analytiker Jack Gold fra J. Gold Associates understreger, at han ville blive "forbløffet," hvis prisen på 199 dollar er korrekt.

"Når det er sagt, så ville Microsoft da bestemt kunne sælge en masse af dem til den pris og på den måde effektivt plante sig i markedet og hurtigt få opbygget en høj markedsandel, hvilket ville være godt for økosystemet af udviklere," tilføjer Gold.

Gold er dog enig i, at en pris på 199 dollar ville underbyde Microsofts OEM'er groft.

"Jeg ville regne med, at Microsoft overlader det til sine OEM'er at udkæmpe priskrigen med Amazon og andre frem for at gøre det selv," fortæller han. "Jeg tror ikke, at Microsoft ville være særlig god til det."

Læs også:

Se alle detaljer om den nye Microsoft tablet-pc.

Her er Microsofts første tablet-pc i eget navn: 'The Surface'.

Microsofts tablet-pc skal smadre iPad i erhvervslivet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere