Artikel top billede

Sådan gør du dit online-liv irriterende sikkert

Har du tjek på, hvilke af dine foretrukne internettjenester der tilbyder den ultimative sikkerhedsløsning?

Sådan gør du dit online-liv irriterende sikkert

Uf.

Nogle gange kan det være frustrerende med alle de sikkerhedsforanstaltninger.

Besværlige kodeord, underlige sikkerhedsspørgsmål og papkort med ekstra koder, som vi kender det fra NemID.

Men sagen med den amerikanske journalist Mat Honan, der fik hele sit digitale lagt i smadder af en hacker, vidner desværre om, at det kan være nødvendigt at tage sine forholdsregler online.

Vil du gerne være på den sikre side, er de såkaldte to-faktor-løsninger det måske bedste værn mod hacking.

Slå to-faktor-sikkerhed til over alt

Du kender to-faktor-løsningen fra NemID, hvor du ud over dit password også skal bruge et ekstra password, som du har på et papkort.

Men selv om NemID-løsningen har affødt en del frustrationer hos mange danske internetbrugere, så er flere af verdens mest populære internettjenester begyndt at tilbyde lignende løsninger som en service til brugerne.

På næste side kan du se, hvilke populære webtjenester der har en to-faktor-løsning, og læse hvordan du slår funktionen til.

Sådan får du to-faktor-sikkerhed på dine favorit-sider

Dropbox:
Efter en række sikkerhedsbrist er den populære cloudtjeneste Dropbox netop begyndt at tilbyde to-faktor-sikkerhed. 

I forbindelse med det seneste sikkerhedsbrist hos Dropbox blev en række brugeres passwords lækket. Men den nye to-faktor-løsning vil sikre, at det i fremtiden bliver betydeligt mere besværligt for hackere at få adgang til din konto - selv hvis de har dit password. 

Med to-faktor-sikkerhed kræver det også et engangs-password, der bliver sendt til din mobiltelefon, når du logger ind fra en ny enhed. 

For at slå to-faktor-sikkerhed til på Dropbox kræver det, at du henter den seneste version (1.5.12) af Dropbox-softwaren. 

Når du har gjort det, logger du ind på Dropbox' hjemmeside, vælger 'settings' og herefter 'security'. 

Under overskriften 'Account Sign In', finder du punktet Two-step verification og klikker på "change". 

Facebook:
Siden 2011 har Facebook tilbudt en to-faktor-sikkerheds-løsning, hvor du får tilsendt en sms med en ekstra kode, når du logger ind fra en ny enhed. 

Du slår det til ved at logge ind på din Facebook-konto, vælge 'kontoindstillinger', 'sikkerhed' og herefter vælge 'login-godkendelser'. 

Gmail: 
Der findes en række forskellige to-faktor-løsninger til din Google-konto. 

Udover at få tilsendt et password på sms kan du også i bedste NemID-stil printe et kort med engangs-kodeord ud eller downloade en app, der kan generere kodeordene. 

Du slår funktionen, som Google selv har døbt totrinsbekræftelse, til ved at logge ind på din Google-konto, gå ind under 'kontoindstillinger' og under menupunktet 'sikkerhed' vælger du at slå totrinsbekræftelse til. 

Når du har gjort det, vil du efterfølgende få mulighed for at vælge, hvilken af Googles tre former for totrinsbekræftelse, som du ønsker at anvende.

Wordpress

Du kan også beskytte din konto hos blogplatformen Wordpress med en to-faktor-løsning. 

Det kræver dog, at du bruger Googles Authenticator app - som du også kan bruge med din Google-konto - samt downloader et Google Authenticator-plugin til din Wordpress-konto.

Desværre er der stadigvæk mange populære webtjenester, som eksempelvis Twitter og Microsofts mailtjenester Hotmail og Outlook.com, der endnu ikke tilbyder en to-faktor-løsning. 

Derfor vil vi også anbefale, at du øger din password-sikkerhed ved at bruge et såkaldt password manager-program, der hjælper dig med at huske de mange forskellige passwords, du bruger. 

Her i spalterne har vi tidligere omtalt en række forskellige password manager-programmer

Læs også:
 
Sådan husker du alle de møg-komplicerede passwords

Før hackerne angriber: Tag backup af dine sociale medier




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere