Artikel top billede

Kvit og frit: Hent kildekoden til HP's store styresystem

Open source-koden til to builds af webOS er blevet offentliggjort.

Computerworld News Service: Hewlett-Packard har frigivet to beta-udgaver af open source mobil-styresystemet webOS:

En til udviklere, der kører Ubuntu Linux, og en til udviklingsmiljøet OpenEmbedded, der har til formål at gøre det lettere for udviklere at portere webOS til nye enheder.

August Edition, som webOS-teamet kalder den seneste udgivelse på projektets website, består af 45 open source webOS-komponenter og 450.000 linjer kode.

De to udgaver er udgivet under Apache 2.0-licensen, som ifølge teamet er en af de mest åbne licenser og bredt accepteret i open source-commnity'et.

System Manager

Desktop-build'en inkluderer en version af webOS System Manager, der kører som en applikation på en Ubuntu-desktop, skriver teamet.

System Manager indeholder funktioner såsom rendering af webOS Card View, Launcher, Status Bar og andre elementer i brugergrænsefladen.

Centrale applikationer i webOS såsom Calendar og Contacts kører i System Manager, og den nye version understøtter også apps, der er bygget med tredjeparts-JavaScript-frameworket Enyo.

Det var ifølge teamet et naturligt næste skridt at udgive en udgave af webOS til platformen OpenEmbedded på grund af dens store udbredelse, fremragende brede understøttelse af krydskompilering til indlejrede platforme og understøttelse af adskillige hardware-arkitekturer.

OpenEmbedded-build'en af webOS inkluderer en ARM-emulator til at køre centrale services såsom db8 og node.js, oplyser teamet.

Begge builds er udgivet på GitHub og webOS-teamet opfordrer community'et til at hjælpe med at forbedre denne betaudgivelse ved at diskutere funktioner, fejl og rettelser.

Har frigivet kildekode tidligere

Dette er ikke første gang Open webOS-teamet frigiver kildekode.

I juni udgav HP webOS Community Edition, der er en version af webOS, der kan bruges på ældre TouchPad-tablets.

Teamet er dog kommet videre med udviklingen herfra og den seneste udgivelse ved navn LunaCe inkluderer nye funktioner såsom tegnbaseret skift mellem applikationer og Card Stack Tabs, der gør det muligt for brugeren at stable og gruppere åbne vinduer.

HP offentliggjorde for otte måneder siden, at selskabet ville åbne koden bag webOS, efter beslutningen om at stoppe med at producere telefoner og tablets med dette mobil-styresystem.

Frigivelsen ville ske til september, lød udmeldingen på daværende tidspunkt.

Teamet bag Open webOS oplyste fredag, at der vil blive offentliggjort nye planer for open source-styresystemet samtidig med september-udgivelsen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere