Artikel top billede

CSC har dystre planer: Overvejer total exit

CSC overvejer at lukke og slukke for alle sine aktiviteter i europæisk land, hvor frygten for tab af mange arbejdspladser melder sig.

Læs også:
CSC overvejer at sælge dele af forretningen

Den amerikanske ledelse af it-giganten CSC overvejer angiveligt at lukke virksomhedens aktiviteter i Italien og forlade landet.

Det fremgår af et spørgsmål til den italienske Minister for Økonomisk Udvikling fra medlem af Deputeretkammeret, Pier Paolo Baretta, der er medlem af det Demokratiske Parti, som er en pendant til Socialdemokraterne og som støtter Mario Monti's teknokrat-regering i landet.

Ifølge parlamentarikeren er CSC et af landets 10 største it-firmaer, hvad angår salg og arbejdspladser.

"Den amerikanske ledelse har fornylig besluttet at sælge den italienske del på en måde, der giver anledning til bekymring, fordi CSC har nydt godt af de mange års skattelettelser, der så sent som sidste år førte til fordele for firmaet for mere end 100 millioner dollars," skriver han til ministeren.

CSC Italien havde ifølge Pier Paolo Baretta sidste år en omsætning på 81,2 millioner euro og 1.080 ansatte i en lang række italienske byer.

Dette er et betydeligt fald i omsætningen siden 2009, hvor 1.200 ansatte omsatte for 120 millioner Euro, ifølge CSC Italiens egne oplysninger.  

Fortrolig, men troværdig kilde

Pier Paolo Baretta fortæller til Computerworld, at hans oplysninger om CSC's exit-planer i Italien stammer direkte fra en fortrolig kilde.

"Den er bestemt troværdig og er fra de politiske miljø," siger han til Computerworld.
 
CSC's angivelige overvejelser om en exit fra Italien er interessante, fordi CSC's topledelse ved fremlæggelsen af det seneste årsregnskab gjorde det klart, at firmaet overvejer at skære dele af firmaet væk.

"Vi har påbegyndt en ret intensiv gennemgang af vore ikke-kerneområder. Vi evalurer vores portefølje for at belutte, hvilke ikke-kerneområder, der kan afhændes," sagde topchefen Mike Lawrie, og pegede på at han først vil sige mere om sagen i starten af september, hvis firmaet skulle beslutte at gennemføre overvejelserne.  

Vil dele CSC op i sund og usund del

Ifølge Pier Paolo Barettas oplysninger er CSC allerede i gang med at forhandle med mulige aktører om en overtagelse af firmaets italienske afdeling, som opdeles i en sund og usund afdeling, hvor sidstnævnte har langt de fleste ansatte.

Angiveligt har Mediobanca, en af Italiens største banker, som er rådgiver i sagen, allerede haft forhandlinger og prøver at lukke en aftale, skriver Pier Paolo Baretta til ministeren.

"Det lader til at CSC opdeler kunderne på denne måde ved et salg: Det usunde firma med de fleste ansatte og det sunde firma, som vil beholde de internationale kunder," skriver han til ministeren.

"Tilsyneladende vil CSC betale en betydelig sum penge til en køber for at gennemføre en restrukturering af koncernen, omkring 25-30 millioner euro."

"På trods af disse nyheder har der ikke været taget kontakt til fagforbundene. Samtidig ser der ud til at være mulige tilkendegivelser af interesse fra primære italienske erhvervsdrivende, der ikke har været overvejet af Mediobanca.

"Jeg vil spørge om ministeren er bekendt med det ovenfor introducerede og hvilke skridt, ministeren agter at tage for at undgå de følgende konsekvenser i forhold til arbejdspladser," skriver Pier Paolo Baretta. 

Han fortæller til Computerworld, at han endnu ikke har fået svar fra regeringen, men at han forventer det i løbet af september.

Hos CSC Global fortæller pressechef Chris Grandis, at han ikke kan kommentere sagen.

"Det er CSC's politik, ikke at kommentere rygter eller spekulationer," siger han til Computerworld.

Læs også: CSC overvejer at sælge dele af forretningen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere