Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kloge folk søges: Danske regioner på jagt efter it-topchefer

Danske regioner er på intens jagt efter nye it-topchefer. Se her om du matcher kravene.

Læs også:

Offentlige it-chefer hårdt ramt af spare-krav

Sådan bliver du en dygtig it-chef i det offentlige

Danske CIO'er nægter: Derfor vil vi ikke være drifts-slaver

Hvis du render rundt med en offentlig it-chef i maven, er det måske nu du skal opdatere dit CV og få skrevet en ansøgning. 

To af de absolut tungeste it-stillinger i det offentlige Danmark er i øjeblikket ledige. Ud af de fem danske regioner søger to nu en ny it-boss.

I Region Nordjylland søger man en "stærk, dynamisk og visionær chef, som skal stå i spidsen for regionens samlede Koncern IT-afdeling."

Man kan blandt andet læse, at den nye it-chef bliver ansvarlig for 144 medarbejdere, fire kontorchefer, 15.000 brugere - og 800 servere, der er konsolideret i to datacentre med redundant backup.

Desuden skal han eller hun sikre, at man kan håndtere de 130.000 årlige henvendelser i Help Desk.

Det skal du kunne

"... der stilles høje krav til, at regionens it-løsninger skaber rammer for øget effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen, så regionen også i de kommende år kan leve op til forventningerne om øget produktivitet i sundhedsvæsenet og øget digitalisering af arbejdsgange," lyder det blandt andet i opslaget.

Der stilles da også ganske høje krav til den kommende chef for Koncern IT i Region Nordjylland:

"Som person er Koncern IT-chefen robust, beslutsom og handlekraftig, kan bevare overblikket i pressede situationer, skabe struktur i kaos - men også navigere i kaos. Koncern IT-chefen skal turde udfordre organisationen og ledelsen og være god til at lytte."

Til gengæld kan den rette person vente "en attraktiv løn."

Her søger man også en ny it-direktør

I den anden ende af landet er den tilsvarende stilling ledig i Region Sjælland.

Der står CIO-stolen tom, fordi Michael Steen Hansen har fået job som it-chef i Rigspolitiet.

Michael Steen Hansen vandt titlen som Årets CIO i 2009 for sit arbejde i Region Sjælland, så det bliver en svær CIO at efterfølge.

Der er da også masser af krav til den nye it-topchef i opslaget:

"It-direktøren bliver en nøgleperson i den videre udvikling af Koncern IT, både strategisk, organisatorisk, driftmæssigt og samarbejdsmæssigt, og får en central placering i det nationale it-samarbejde, RSI - Regionernes Sundheds IT."

"Der er tale om en tung lederstilling med mange spændende udviklingsopgaver og med høj grad af frihed inden for de fælles rammer på en fleksibel arbejdsplads," står der i opslaget.

Kravene til de offentlige it-chefer i Danmark er skærpet betydeligt i de senere år.

Dels er it nøglen til de effektiviseringer, der er nødvendige i både kommuner og regioner, og samtidig er de offentlige it-chefer underlagt stadig strammere budgetter, hvilket har resulteret i afskedigelser i mange it-afdelinger.

Læs også:

Offentlige it-chefer hårdt ramt af spare-krav

Sådan bliver du en dygtig it-chef i det offentlige

Danske CIO'er nægter: Derfor vil vi ikke være drifts-slaver




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere