Artikel top billede

ERP-forhandler: Slut med hosting og hardware

ERP-forhandleren Elbek & Vejrup har solgt både hardware og hosting fra. "Den beslutning er vi rigtig godt tilfreds med," siger Niels Elbek.

Sidste år skrev vi, at ERP-forhandleren Elbek & Vejrup efter en stime af flotte regnskaber måtte nøjes med et mere beskedent koncernoverskud på 2,9 millioner kroner før skat. 
I år er resultatet steget markant, men det hænger i høj grad sammen med, at selskabet har tjent en god sum på salget af hardwareforhandleren og hostingudbyderen Datatech.

Nedgangen i koncernomsætningen fra 171 til 153 millioner kroner forklarer Niels Elbek således:

"Vi solgte Datatech med virkning fra det sene efterår sidste år, og det er i al væsentlighed, derfor koncernomsætningen er gået ned."

Så trækker vi goodwill fra

Elbek & Vejrup fremhæver i regnskabsberetningen en fremgang på ni millioner kroner, men de ni millioner svarer i store træk til beløbet på "Resultat af finansielle poster" i koncernregnskabet, som ofte slet ikke hænger direkte sammen med forretningen.

"Her kommer Datatech ind i billedet igen, for de ni millioner stammer i al væsentlighed fra salget af Datatech. Faktisk tjente vi 19 millioner kroner på Datatech og resten af selskabet tilsammen, men så trækker vi goodwill fra og ender så med omkring det halve," forklarer Niels Elbek.

Den store nedskrivningen af goodwill var ikke strengt nødvendig, men er ifølge Elbek udtryk for 'jysk filosofi', der igen har for øje at sikre, at regnskabet er "meget solidt".

Fokuseret strategi

Hvis moderselskabets regnskab granskes, så er omsætningen kun steget marginalt trods salget af Datatech, lige som overskudsgraden er særdeles beskeden. Til gengæld er forretningen ifølge direktøren nu meget mere fokuseret, efter at både hosting og hardware er solgt fra som led i den langsigtede strategi.

"Set i lyset af, at Microsoft nu er kommet med sin Azure-platform og selv stiller hosting til rådighed, så er vi rigtig godt tilfreds med vores beslutning om at sælge fra på hardware- og hosting-fronten," siger Niels Elbek.

Elbek & Vejrups væsentligste konkurrenter er ifølge Niels Elbek KMD og Fujitsu inden for det offentlige, mens konkurrenterne i andre brancher typisk er andre NAV-forhandlere.

"Når det gælder løsninger inden for ejendomsadministration konkurrerer vi tit med EG eller Uniq," siger Niels Elbek.

Bedste udbytte nogensinde

Selv om sætningen i koncernen er gået ned og overskudsgraden er forsvindende lille, så har Elbek & Vejrup aldrig udbetalt mere udbytte end i regnskabsåret 2011/12.

"Så udbyttemæssigt har vi haft koncernens bedste resultat nogen sinde," siger Niels Elbek.

Aktiviteterne i Tectura blev overtaget i det indeværende regnskabsår, og Niels Elbek "tror ikke, at det opkøb bliver det sidste i år." Han vil dog ikke komme nærmere ind på indholdet af den forudsigelse.

Han synes i øvrigt, at det mere og mere bliver sådan i it-branchen, at virksomhederne godt nok konkurrerer mod hinanden, men også ind imellem hjælper og støtter hinanden på forskellige måder.

Alt i alt mener Elbek & Vejrup, at det "faktisk går ret godt". Og at firmaets planer og mål for de kommende år også ser rigtige ud, selv om det kan give et par panderynker, at der er så mange skriverier i denne tid om, at der generelt set ikke er megen fremgang i det store fællesskab EU, som vi nu engang er en del af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere