Artikel top billede

Windows-æraen er slut: Her er it-afdelingens fremtid

ComputerViews: Intet er, som det plejer at være for it-cheferne og it-afdelingerne. Windows' tid som den altdominerende platform i virksomheden er forbi.

Læs også:

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

ComputerViews: Livet i en it-afdeling er ikke, hvad det har været.

Mange it-afdelinger oplever et stigende antal af platforme i virksomheden på grund af trenden med consumerization og bring your own device.

Allerede nu ses det ved, at man mange steder både skal understøtte både det traditionelle Windows, Apples iOS, Googles Android og måske endda også Mac-computere.

Det sker, selvom it-afdelingerne og it-budgetterne i de fleste virksomheder er hårdt pressede i disse år, hvilket naturligvis ikke gør udfordringen mindre.

Og det bliver kun værre.

Sådan bliver fremtiden

På den netop offentliggjorte liste over de 10 strategisk vigtigste it-trends i 2013 fra Gartner, afspejler de første fire punkter netop afslutningen på den æra, hvor det var det velkendte Windows, der dominerede, og som man først og fremmest skulle forholde sig til som it-chef og it-afdeling.

Punkt et på listen er eksempelvis "kampen mellem de mobile enheder" og hele bruddet med Windows som the one and only i virksomhederne:

"Konsekvensen for it-afdelingen er, at æraen, der var domineret af pc'er med Windows som den eneste platform, vil blive erstattet af post-pc æraen, hvor Windows blot er et af mange miljøer, man skal kunne understøtte," skriver Gartner.

Derfor er det ikke længere kun Windows

Læs også:

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Baggrunden for Gartners udmelding er, at mobiltelefonerne allerede i 2013 vil overhale pc'erne som de enheder, flest mennesker i verden tilgår internettet fra.

80 procent af alle de telefoner, der sælges på de modne markeder i 2015, vil være smartphones. 

Samtidig ventes tablet-pc'erne også at foresætte den vilde vækst.

Dermed er både Mac OS, iOS, Android, iOS, Windows Phone og det gamle desktop-Windows og det nye Windows 8 til stede. Og bør tages seriøst.

"Consumerization vil betyde, at virksomheder ikke vil kunne tvinge brugere til at opgive deres iPads eller at hindre brugen af Windows 8, hvis brugerne tager forbruger-rettede Windows 8-enheder til sig," skriver Gartner blandt andet.

"Virksomheder vil skulle understøtte et større udvalg af form-faktorer, hvilket reducerer mulighederne for at standardisere pc- og tablet-hardware."

Windows i mange udgaver

Det, man dog bør bide mærke i, er, at Windows som platform ikke er ved at uddø.

Den bliver blot langt mere forskelligartet, fordi man nu både har det gamle Windows i form af primært Windows 7 og det nye i form af Windows 8, Windows RT og Windows Phone.

Ikke desto mindre er der tale om helt nye tider, fordi Windows i fremtiden ikke længere vil være en selvfølge i virksomhederne - men i stedet en mulighed blandt flere.

På de traditionelle desktoppe er Windows fortsat den dominerende platform med omkring 92 procent. 

Det tal vil næppe skrumpe voldsomt ind. Antallet af eksisterende Windows-versioner i virksomheder vil dog vokse med Windows 8 og Windows RT.

Her er it-afdelingens nye hverdag

Læs også:

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Hvis man køber præmissen, at tablet-pc'erne er kommet for at blive i erhvervslivet, er det interessant, hvordan styrkeforholdet mellem de forskellige platforme ser ud.

Gartner har vurderet, at de Windows-baserede tablets i år vil stå for 4,1 procent af markedet, mens andelen i 2016 vil være oppe 11,8 procent.

Gartner forudser denne udvikling på tablet-markedet:

Det betyder, at man ikke længere kun kan have Windows i betragtning som platform i virksomheden. 

Alt dette ændrer sig også for it-afdelingen

De næste tre punkter på Gartners top 10-liste afspejler samme tendens med det stigende antal styresystemer og form-faktorer.

Punkt to handler eksempelvis om behovet for at tænke i mobil-applikationer og HTML 5.

"Udviklere skal tilegne sig nye design-kompetencer for at kunne levere touch-optimerede mobil-applikationer på tværs af en række enheder på en koordineret måde."

Punkt tre beskriver de personlige cloud-løsninger, der bliver omdrejningspunktet i en dagligdag, hvor man anvender stadig flere typer enheder.

"Den personlige sky flytter fokus fra klient-enheden til cloud-baserede services, der leveres på tværs af enheder."

Og den fjerde vigtige tendens er ifølge Gartner behovet for app stores internt i virksomhederne, der vil blive nødvendige for at levere de interne mobil-applikationer til medarbejderne.

"Med enterprise app stores skifter it-afdelingens rolle fra at være en central planlægger til at være markeds-forvalter, der leverer governance og formidler services til brugere," skriver Gartner blandt andet.

Derfor bliver det en udfordring

Hvis Gartners liste over de 10 vigtigste it-trends i 2013 viser sig at holde stik - og det virker slet ikke usandsynligt - så har danske it-chefer og it-afdelinger udsigt til at skulle mestre et hidtil uset antal platforme og teknologier.

Det er ikke sikkert, man skal understøtte dem alle. Men det er helt sikkert, at man skal kende mulighederne og udfordringerne som sit eget serverum, så man ved, hvilken beslutning, der er den rette.

"Man skal tænke sig godt om. Der er så mange aspekter, som man skal overveje. Ellers kommer det som hovsa-oplevelser bagefter," lød det eksempelvis i sidste uge om Mac-tendensen fra Olav Frølich, der er partner i Devoteam og rådgiver større danske virksomheder om it.

"Det er den enkelte virksomhed og dennes behov, der skal være afgørende for, hvad der er det rigtige, men man skal tænke sig godt om," sagde han.

Læs også:

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere