Artikel top billede

It-projekter sejler: Overskrider budget og tidsplan

Alt for mange større it-projekter overskrider budgettet og tidsrammen. Det er der en række bestemte årsager til.

Læs også:

Her er statens værste it-projekter

14 gode råd: Sådan får du succes med it-projekter

Halvdelen af de store it-projekter løber ind i store problemer.

Det er konklusionen i en rapport fra rådgivningsfirmaet McKinsey og Oxford University.

I rapporten (kræver registrering) defineres store it-projekter som projekter med et oprindeligt budget på mere end 15 millioner dollars, 80-90 millioner kroner.

Omkring 45 procent af disse projekter overskrider budgettet massivt, og syv procent holder sig ikke inden for tidsrammen.

Så slemt står det til

Rapporten baserer sig på undersøgelser af mere end 5.400 it-projekter, hvor McKinsey og Oxford har set nærmere på alt fra budgetter til tidsplaner og forventninger til, hvilke effektiviseringer, projekterne skulle medføre.

Og det ser ikke for godt ud.

Eksempelvis kan man i rapporten læse, at den står helt galt til med softwareprojekterne, hvor 66 procent overskider budgettet og 33 ikke holder sig inden for tidsrammen.

"Selvom disse resultater kan gøre en helt svimmel, så overlever de fleste virksomheder smerten ved overskridelser af omkostninger og tidsplaner. 17 procent af it-projekterne går dog så galt, at de truer selve virksomhedens eksistens," står der i McKinsey-rapporten.

De projekter, rådgivningsfirmaet udpeger som de helt slemme, overskrider budgetterne med mere end 200 procent og nogle gange med helt op til 400 procent.

Sådan undgår du projekt-kaos

Ud af de 45 procent af de store projekter, der får problemer, er den hyppigste årsag et "manglende fokus," hvor man ikke er helt skarpe på, hvad det er, man vil opnå, og hvor der ikke er det optimale fokus fra forretningens side.

McKinsey peger på, at også skiftende krav til projektet, mangelfulde kompetencer i projekt-teamet og urealistiske tidsplaner er blandt de hyppige årsager til budget-overskridelserne.

I og med årsagerne er ganske klare, findes der naturligvis også måder, hvorpå man kan sikre sig mod de værste projekt-brølere.

Her skal du fokusere som projekt-leder

De it-ansvarlige, der har medvirket i undersøgelsen peger på fire grundlæggende ting, man skal have for øje ved de helt store projekter.

- Man skal fokusere på ledelses-strategi og interessenter i stedet for kun at se på budgettet og tidsplanen.

- Man skal mestre bade teknologien og selve indholdet i projektet ved at sikre sig de nødvendige interne og eksterne talenter.

- Man skal skal skabe effektive teams ved at bringe deres incitamenter i overensstemmelse med projektets mål.

- Man skal være dygtig til grundlæggende metoder inden for projekt-ledelse, som eksempelvis at arbejde med kortere leverings-cyklusser og strenge kvalitetstjek.

I McKinsey-rapporten peger de it-ansvarlige på, at manglende fokus på de første to ting er forklaringen på omkring halvdelen af de it-projekter, der overskrider budgetterne.

Læs også:

Her er statens værste it-projekter

14 gode råd: Sådan får du succes med it-projekter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere