Artikel top billede

Tidligere Apple-chef: Så elendig er Tim Cook

Apples topchef, Tim Cook, er socialt handicappet, lyder det fra Apples tidligere salgschef.

Læs også:

Nekrolog: Farvel til den modige pioner og æstetiker.

iPad 3: Derfor gider ]Apple ikke være innovativ.

Computerworld News Service: En tidligere chef fra Apple er blevet interviewet om sine 20 år i selskabet og har i den forbindelse givet sit perspektiv på, hvordan der er at arbejde sammen med den nuværende topchef, Tim Cook.

David Sobotta var salgschef hos Apple fra 1984 til 2004.

Selvom han aldrig arbejdede under Tim Cooks ledelse eller rapporterede direkte til han, mener han at have haft stor kontakt med den nuværende topchef, som i 2011 tog over efter selskabets afdøde medstifter, Steve Jobs. Det kan du læse mere om her.

Sobatta, som for nylig udgav sine erindringer om sin tid hos Apple, The Pomme Company, fortæller i et interview til ReadWrite, at Cook engang ydmygede hans salgsteam under en salgskonference ved at "vise et billede af en toiletbørste under en præsentation som en kommentar om teamets præstation."

Ikke mange sociale kompetencer

Spurgt, hvad han mener om den ledelsesmæssige omrokering hos Apple for nylig, som resulterede i, at direktør for iOS, Scott Forstall, og den nyligt udpegede detaildirektør, John Browett, begge meddelte deres fratræden, svarer Sobotta:

"Ja, for det første har Cook ikke mange sociale kompetencer. Han vil i hvert fald ikke bakke folk op, hvis nogen har problemer."

"Jeg fornemmer ikke nogen loyalitet i ham og jeg antager, at det er noget, de nuværende medarbejdere allerede forstår om ham," fortsætter David Sobotta.

"Tim er hurtig til at reagere på tallene eller på hans frygt for at tage fejl. Frygten for at tage fejl er et ledelsesmæssigt karaktertræk, der løber stærkt og dybt i Apple på grund af den måde Steve ledte selskabet," siger han.

"Man får ikke en ekstra chance, hvis man begår fejltrin hos Apple. Det forhold giver vanskeligheder i forbindelse med det at tage beslutninger og skaber en masse passiv-aggressiv adfærd imellem forskellige team, der burde samarbejde."

Derfor er Tim Cook så dårlig

Sobotta mener, at Cook er en "dårlig menneskekender."

Han vurderer, at Browetts korte tid hos Apple er tegn på Cooks dårlige ledelse.

"De folk, som blev ansat, var ikke gode folk. Jeg tror ikke, han er så god til at forholde sig til mennesker. Jeg går ud fra, at Tim har svært ved at lede flokken," siger David Sobatta.

"Ud fra hvad jeg så af ham, så er han lidt af en enspænder. Han foretrækker at rode med regneark og tal. Han er ikke nogen naturlig leder. Han er en bureaukrat. Ud fra mine iagttagelser er Tim en person, der hellere bare fyrer nogen folk, i stedet for at finde ud af hvad der er galt."

David Sobatto mener, at en af de værste beslutninger hos Apple nogensinde angående ting under brugergrænsefladen i OS X var at "rode" med "Gem som"-kommandoen.

Det var efter hans mening en næsten lige så dårlig beslutning at fjerne de optiske drev fra mange nye Mac-computere.

"Kort-beslutningen (i iOS 6, red.) vil helt sikkert plage Apple for evigt. Det bliver værre hos Apple. Selskabets virksomhedskultur er ikke holdbar," siger han.

Han peger på, at Apple ikke udvikler sine egne talenter.

"De nye folk, der kommer ind, bruger et år på at finde ud af, hvad der er op og ned, og ender med at blive meget frustrerede," siger David Sobotta.

"Det er meget demoraliserende for de folk, der nu skal rapportere til dem og i forvejen vidste, at deres nye chefer lige har brugt et år i oplæring. Det er en forfærdelig måde at lede en virksomhed på."

Venter altid på next great thing

"Apple er et 'next great thing'-selskab, hvilket i sig selv ikke er holdbart.

Selskabet har stadig ikke fundet den næste omvæltende nyskabelse efter iPad og iPhone og dets markedsandele på begge områder er ved at glide ud af selskabets hænder," lyder dommen fra Sobotta.

Læs også:

Nekrolog: Farvel til den modige pioner og æstetiker.

iPad 3: Derfor gider Apple ikke være innovativ.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere