Artikel top billede

Topchef Keld Jersild Olsen færdig i NetDesign - medarbejdere fyres

Efter kun lidt mere end et år som direktør i NetDesign er Keld Jersild og andre chefer ude af netværksvirksomheden. Se her, hvad der kommer til at ske med NetDesigns ansatte.

Læs også:

TDC: Her er planen med NetDesign og TDCHosting

Keld Jersild Olsen efter exit: Sådan efterlader jeg NetDesign.

NetDesigns administrerende direktør, Keld Jersild Olsen, stopper.

Både TDC og Keld Jersild Olsen beskræfter direktørens afgang, efter at rygterne om hans afgang har floreret i lidt over en uges tid.

Ifølge parterne er hans afgang sket i enighed i forbindelse med de omstruktureringer, der blev offentliggjort for en uge siden og mere konkret blev meldt ud her til morgen.

39 ansatte flyttes

De betyder, at hele NetDesigns salgsteam bestående af cirka 30 personer nu flyttes over til TDC Erhverv.

I alt flyttes 39 personer fra NetDesign til TDC Erhverv.

NetDesign kommer hermed i fremtiden til udelukkende at være et kompetencehus uden separat salgsafdeling.

"Mine styrker ligger i generel ledelse og salgsledelse, og NetDesign har brug for en anden profil nu, hvor Netdesign bliver et rent konsulenthus," lyder det fra Keld Jersild Olsen, der dog kommer til at bruge de næste par uger med at overdrage stafetten.

Læs interview med Keld Jersild Olsen om hans exit: Sådan efterlader jeg NetDesign.

I forbindelse med omlægningen af salgsafdeling siger TDC farvel til to andre NetDesign-direktører foruden seks medarbejdere fra forskellige stabsfunktioner.

Computerworld har erfaret, at de to nu overflødige chefer er salgsdirektør Jesper Larsen og HR-direktør Ulrich Lund.

Læs også:

TDC: Her er planen med NetDesign og TDCHosting

Keld Jersild Olsen efter exit: Sådan efterlader jeg NetDesign.

Her er NetDesigns nye konstituerede direktør

Læs også:

TDC: Her er planen med NetDesign og TDCHosting

Keld Jersild Olsen efter exit: Sådan efterlader jeg NetDesign.

I første omgang overtager Eva Berneke, direktør for TDC Erhverv, direktørstolen i NetDesign efter Keld Jersild Olsen.

Om Keld Jersild Olsens afgang siger hun:

"Vi er blevet enige om, at det, der sker nu, ikke er det, han gik ind til for et års tid siden. NetDesign skal være et af de stærkeste konsulenthuse, og jeg kan godt forstå, at han ønsker at gå andre veje."

Hun fortæller, at jagten nu er gået ind på at finde en fast afløser for Keld Jersild Olsen.

"Vi er i gang med at lede efter ny direktør, og vi kigger efter en profil, der kan drive et konsulenthus," fortæller Eva Berneke.

Hun tilføjer, at håbet er at finde en ny direktør inden for nogle måneder.

Keld Jersild Olsen kom til NetDesign sidste sommer, hvor han afløste den mangeårige direktør, Peter Rafn. Det kan du læse mere om her.

Han nåede altså kun at stå i spidsen for NetDesign i lidt over et år.

Inden NetDesign sad han som direktør i HP, som han forlod sidste forår under mystiske omstændigheder og ganske abrupt efter 15 år i virksomheden.

Heller ikke salgsdirektør Jesper Larsen nåede at være særlig længe i NetDesign.

Han tiltrådte i marts og nåede altså kun at være hos virksomheden i lidt mere end et halvt år.

Han kom fra en stilling som divisionsdirektør i IBM, hvor han havde ansvaret for industrikunderne.

Læs også:

TDC: Her er planen med NetDesign og TDCHosting

Keld Jersild Olsen efter exit: Sådan efterlader jeg NetDesign.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere