Artikel top billede

Her er fremtidens vilde teknologier fra Microsoft

I samarbejde med over 850 forskere kigger Microsoft i glaskuglen. Se hvor vidt Microsoft mener, at man kan drive det med et gigantisk budget.

Læs også:
Microsoft åbner døren: Sådan forsker vi i sære ting

Microsoft vil være på den yderste kant i den teknologiske udvikling, derfor investerer virksomheden hårdt i forskning.

For Microsoft handler det om at høste de bedste ideer, og det er et vedvarende arbejde, der foregår ved i alt 13 laboratorier i verden.

Det sker blandt andet i England, hvor Microsoft ligger godt placeret med virksomhedens Research Lab midt mellem Cambridges universitetsbygninger.

"Vi vil udvikle døgnet rundt. Derfor er vi tilstede i hele verden," siger Andrew Blake, der er professor og direktør ved Microsoft Research Cambridge.

Med 200 samarbejdende forskningsstuderende i Cambridge og over 850 på verdensplan skorter det ikke på nye ideer.

Alt fra big data, telekommunikation, medicin, biologi, virtual reality og meget mere kastes op i luften og undersøges. Noget gribes, andet falder til jorden.

Microsoft Research Lab i Cambridge, åbnede onsdag den 14. november dørene for pressen. Her gav virksomheden og forskningsstuderende et indblik i, hvordan din fremtid bliver.

Verdener smelter sammen

Et af forskningsområderne, der i øjeblikket har et særligt fokus fra Microsoft, er videreudviklingen af deres Kinect platform.

"Vi startede med grøn skærm med konsol, derefter musen og i dag touch-skærme. I fremtiden vil vi se interfaces, der ikke er afhængig af fysiske rammer," siger Andrew Blake.

Microsoft tror på en fremtid med interfaces, der er som taget ud af filmen Minority Report.

Teknologien kaldes "Augmented reality". Microsoft erkender dog, at der stadig er et godt stykke vej til at gøre visionen til realitet.

"Det er to verdener, der smelter sammen. En person, som interagerer med pixels, som flyver i rummet. Der er vi dog langt fra endnu, men vi vil løfte teknologien og gøre det muligt," siger Shahram Izadi, der forsker i augmented reality, blandt andet ved hjælp fra det to år gamle Microsoft Kinect hardware.

Shahram Izadi har helt klare ideer om, hvordan teknologien i fremtiden kan benyttes af virksomheder og almindelige forbrugere.

"Forestil dig at afholde et telefonmøde, hvor din gæst bliver projekteret i 3D lige foran dig," siger Shahram Izadi.

Her er de vilde forskningsprojekter

Et af projekterne, der har potentialet til at nedbryde grænserne mellem den fysiske og virtuelle verden, er projekt Colletta.

Ved hjælp af en censor på håndledet, infrarødt-kamera og et gyroskop er det muligt for Gavin Smyth, at simulere sin hånd og fingre.

"Det er planen, at hele apparatet skal være på størrelse med et armbåndsur. Vi forestiller os, at et endeligt produkt kan bruges i spilindustrien, hvor man eksempelvis kan bruge enheden til at bygge sit eget våben i et action-spil." siger Gavin Smyth.

At Microsoft har sine øjne rettet mod projektet er helt tydeligt. Projektet blev nævnt flere gange i Microsofts gennemgang af tankegangen bag Microsoft Research Lab.

Hvilket er imponerende taget i betragtning af, at Projekt Colletta er gået fra ide til prototype på tre måneder.

"Sådan et produkt kan bruges alle steder, hvor virksomheder ikke ønsker at være låst af almindelige kontrolenheder. Lige nu eksisterer lignende løsninger via datahandsker, men handskerne har ikke lige så stor finesse som vores prototype," siger Gavin Smyth, og demonstrerer funktionaliteten ved at lave det berømte djævletegn med lillefingeren og pegefingeren strakt ud.

"Måske har vi også en chance i pornoindustrien," siger Gavin Smyth og griner.

Microsoft arbejder med studerende

Under mottoet "Gør ideer til realitet" kigger Microsoft på de bedste ideer. Helt specifikt er det den kreative tilgang, der er i højsædet.

"Den kreativitet vi arbejder med i basisforskningen, tages videre til produkterne. Microsoft skal se langt, når det kommer til vores produkter," siger Andrew Blake.

Han mener, at det kræver en bestemt tilgang til udviklingen, hvis de gode ideer på sigt skal udmønte sig til et unikt produkt.

Alene det at suge viden fra de studerende er ikke nok, der skal mere til.

"Vi startede oprindeligt projektet for at flytte ideer til Microsoft Business. Men det er ikke nok i dag, det holder ikke. I stedet sætter vi i dag fokus på at fremme hele området indenfor computerdatalog," Andrew Blake.

Ifølge tal fra The Economist bruger Microsoft årligt 12,9 milliarder dollars på forskning og udvikling. Det svarer til 75,43 milliarder danske kroner.

Det giver virksomheden en femte plads på verdensplan, når det kommer til investeringer i forskning.

Læs også:
Microsoft åbner døren: Sådan forsker vi i sære ting




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere