Artikel top billede

Langsomt it-system trynet af Excel i danske fængsler

Teknisk bøvl betød, at fængsler skulle lade planlægningen foregå i Excel og så efterfølgende indtaste denne i et lidt for langsomt it-system.

En rapport fra Rigsrevisionen afslører, at der har været problemer i forbindelse med et dansk it-system hos Kriminalforsorgen.

"Revisionen af Kriminalforsorgen viste, at der var en række uhensigtsmæssigheder ved Statsfængslet i Vridsløselilles vagtplanlægning og sygeberedskab," hedder det i rapporten.

Revisionen viste blandt andet, at fængslets vagtplanlægning "kun i begrænset omfang var systemunderstøttet."

Det "nuværende vagtplanlægningssystem blev skønnet for langsomt til de store fængsler", og at nogle regler omkring arbejdstid ikke blev overholdt, hedder det videre.

"Rigsrevisionen anbefalede, at fængslet og Kriminalforsorgen sammen gennemgår fængslets procedure for vagtplanlægning, og at det ved gennemgangen undersøges, om selve planlægningsprocessen kan effektiviseres, og om der kan opnås en bedre udnyttelse af fængslets resurser ved en anden/bedre planlægning," hedder det i rapporten.

Mystik om langsomt it-system

Hos Kriminalforsorgen oplyser man, at det er firmaet Interflex, der har leveret vagtplanlægning og tidsregistreringssystemet til myndigheden.

Imidlertid kan Kriminalforsorgen i første omgang ikke svare på, hvorfor det "nuværende vagtplanlægningssystem blev skønnet for langsomt til de store fængsler."

"Jeg har undersøgt spørgsmålet, og Direktoratet er desværre ikke bekendt med nærmere oplysninger om den formulering, der er gengivet i Rigsrevisionens rapport," lyder det i et skriftligt svar fra en medarbejder hos Direktoratet for Kriminalforsorgen i december 2012.

Og hos leverandøren kan eller vil man åbenbart heller ikke kaste mere lys over sagen.

"Vi har nu haft kontakt til Kriminalforsorgen, og har på baggrund af denne kontakt ingen kommentarer til artiklen ud over, at vi må henvise til kommentaren fra XXX (navn fjernet af redaktionen) Direktoratet for Kriminalforsorgen," lyder det fra Helen Hagensten Jørgensen fra Interflex Tidssystemer.

Siden blev Computerworld gjort bekendt med, at der rent faktisk findes et dokument hos Kriminalforsorgen, der belyser it-systemets langsommelighed lidt mere.

Lav jeres planlægning i Excel

For den den 7. januar 2013 beder Computerworld Kriminalforsorgen sende Computerworld et brev, der skulle være sendt fra Kriminalforsorgen til Rigsrevisionen den 14. februar 2012.

Den 4. februar 2013 sendes brevet så til Computerworld. Af brevet finder man lidt mere information omkring årsagerne bag, at it-systemet skulle være langtsomt.

"Da VAT-systemet er et meget komplekst system, betyder det, at systemet til tider arbejder langsomt, særligt i forbindelse med medarbejdernes "ønske-vagtplanlægning"," står der i brevet.

Og nok så bemærkelsesmæssigt fremgår det, hvad direktoratet har anbefalet landets store fængsler i den forbindelse:

"Derfor har Direktoratet anbefalet de store fængsler, at lade planlægningen foregå i Excel og så efterfølgende indtaste denne i VAT-systemet," står der i brevet.

Der arbejdes dog fortsat på at gøre systemet og hermed
vagtplanlægningen hurtigere, understreger man dog også.

Og i følgeskrivelsen til brevet skriver Kriminalforsorgen nu til Computerworld, at "..Rigsrevisionens bemærkninger om vagtplanlægningssystemet VAT beror på en gennemgang hos Statsfængslet i Vridsløselille, og at statsfængslet i 2013 vil gennemføre et projekt med henblik på at anvende VAT-systemet fuldt ud til understøttelse af vagtplanlægning."

"Det bemærkes, at det er direktoratets vurdering, at vagtplanlægningssystemet generelt fungerer tilfredsstillende og understøtter krav i forbindelse med vagtplanlægning," slutter Kriminalforsorgen skrivelsen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere