Artikel top billede

Klar til 2013? Her er dine helt store it-udfordringer

ComputerViews: It-cheferne og it-afdelingerne har sjældent været mere afgørende end nu. En række helt store udfordringer og muligheder vil præge 2013.

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Mobile løsninger: Disse ting vil dominere i 2013

ComputerViews: Er du it-chef eller ansat i en it-afdeling, er der en god og en dårlig nyhed for 2013.

For at starte med det dårlige:

- Presset på it-budgetterne er stadig massivt til stede samtidig med, at kravene til it bare stiger.

Og så den positive side af sagen:

- Der findes et hav af muligheder for at levere mere og bedre it for færre penge. 

Her er din fornemme opgave

Den krise, der har præget vores del af verden i de seneste år, har været med til at tydeliggøre den sandhed, som de fleste læsere af dette medie formentlig har kendt til i nogle år efterhånden:

Brugen af it er på alle måder den medicin, der kan bringe patienten Danmark tilbage i topform.

It muliggør innovation og vækst. Det er it, der gør os i stand til at super-optimere arbejdsgange, skabe nye produkter og tjenester og gøre forretningen i stand til at agere i en verden, hvor tingene ændrer sig stadig hurtigere.

It er vores middel til at levere mere for mindre. Og it er mere end det.

It er omdrejningspunktet for de nye virksomheder, der skyder op i Danmark og skaber nye arbejdspladser. It er vores mulighed for at fastholde velfærdsstaten i de kommende årtier, hvor den demografiske udvikling medfører nogle helt fundamentale udfordringer.

Du er en helt - hvis du udnytter din position

Hvis du er it-chef eller ansat i en it-afdeling i Danmark, bør du derfor opfatte dig selv som den redningsmand/kvinde, du reelt er.

Det er dig, der fremtidssikrer den virksomhed eller organisation, du tilhører. Det er dig, der skaber fremtidens Danmark.

For at kunne gøre det, skal du kende de værktøjer, der gør dig i stand til at levere varen.

2013 byder på en række it-trends, der giver store muligheder og udfordringer for it-chefer og it-afdelinger.

Her er de vigtigste it-trends i 2013

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Mobile løsninger: Disse ting vil dominere i 2013

Hvert år har sine store it-trends. 2013 ser i høj grad ud til at blive et år, der bygger videre på tendenserne fra 2012.

Det betyder ikke, at it-verdenen er gået i stå. Det betyder, at de aktuelle trends endnu har så meget kød på sig, at der er rigeligt at mæske sig i også i det kommende år.

Mobilitet er den store mulighed

Det drejer sig først og fremmest om mobilitet, der igen i år er top-trenden og dominerer 2013-forudsigelserne fra både Gartner og IDC.

Det er ikke så underligt, for som Michael Steen Hansen, CIO i rigspolitiet, for bemærkede i en artikel her på Computerworld:

"Vi er i en verden, hvor tingene går mere mobilt, og det gælder også hos os. Der er et fokus på, hvordan man kan få dels infrastruktur men også system-komponenter til at spille ind i en mere fleksibel tilgang til verden."

I analysehuset IDC's 2013-forudsigelser er mobile enheder atter den primære drivkraft for vækst på it-markedet.

Investeringerne i smartphones og tablets vil blive øget med 20 procent i det kommende år og stå for 57 procent af it-industriens samlede vækst.

Det er tal, der bør give stof til eftertanke, hvis man ikke allerede er godt i gang med at tænke mobilitet ind i virksomheden.

Data skaber din fremtid

Et andet område, der vil rykke i det kommende år, er brugen af data.

Data er omdrejningspunktet for effektiviseringer og innovation i enhver moderne virksomhed. Det kommende år byder på en sværm af teknologi-tendenser og nye muligheder og udfordringer inden for data-håndtering.

Blandt de mest markante tendenser er big data, in-memory-teknologier og predictive analytics.

Nogle kalder det en masse fine ord - andre mener, at det grundlæggende "bare" er næste generations business intelligence, vi har at gøre med.

Uanset hvad er det sikkert, at de fleste organisationer i dag har et enormt behov for at kunne spotte ømme punkter og nye forretningsmuligheder.

Disse trends bør du også udnytte

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Mobile løsninger: Disse ting vil dominere i 2013

Sociale medier styrker dig

Sociale medier og samarbejdssystemer er efterhånden ved at have nogle år på bagen, men der er fuld fart på udviklingen, og mange organisationer kæmper stadig med at "knække koden," så de for alvor kan udnytte det potentiale, der ligger i disse teknologier.

Ifølge IDC vil enterprise-markedet for sociale platforme vokse til 4,5 milliarder kroner i 2016 og dermed vokse 43 procent over de næste fire år.

Det sociale lag er vigtigt, fordi det er det, der binder hele it-miljøet i en moderne virksomhed sammen. Det er det, der gør det muligt at tale med kunderne og ikke kun til dem.

Det er her, man kan lægge fundamentet til den innovation, som alle er enige om, vi skal leve af i fremtiden.

Det handler grundlæggende om kommunikation og om at dele viden. Vi kan gøre hinanden klogere - vi skal bare finde ud af, hvordan vi gør.

Der findes efterhånden et hav af platforme, der kan understøtte de sociale tiltag. En af udfordringerne er at vælge den rette platform - og at lære at udnytte den optimalt.

Cloud computing

Det er efterhånden adskillige år siden, at cloud computing blev udråbt til den store revolution, der ville ændre alt.

Konceptet med at få it leveret som en service via et stik i væggen giver da også rigtig god mening.

Det har så bare vist sig, at revolutionen ikke sker fra den ene dag til den anden.

I 2012 var der dog en række tegn på, at cloud nu for alvor bliver taget i brug ude i it-afdelingerne.

Ja, selv offentlige myndigheder begynder at få det juridiske arbejde på plads, så skyen kan anvendes, uden at man bryder loven.

It-chef Henrik Ejby Bidstrup fra IT-Universitetet er eksempelvis i gang med at rykke 3.000 mail-konti ud i Microsofts Office 365-løsning.

Der er stadig også masser af hype og begrebsforvirring inden for de forskellige cloud-typer, og det kan være sin sag at finde ud af, om man skal satse på Amazon, Google, Microsoft, Salesforce eller en helt femte cloud-leverandør?

Uanset hvad rummer SaaS, PaaS og IaaS mange interessante muligheder for både offentlige og private it-brugere.

Og glem nu ikke alt dette ...

De foregående sider beskriver nogle af de it-trends, der vil få størst betydning for it-chefer og it-afdelinger her i 2013. 

De kan fungere som løftestang, når man skal kunne levere mere og bedre it for færre penge.

Der er naturligvis samtidig en række klassiske it-udfordringer/muligheder, der stadig er lige så relevante, som de altid har været.

Mange af de CIO'er, vi taler med på Computerworld, peger på, at det altid - og ikke mindst i disse tider - giver god mening at se leverandørkontrakterne efter i sømmene.

Får man den service, man har krav på og brug for, betaler man den rette pris, og er det overhovedet den rette leverandør, man anvender?

Outsourcing og offshoring er andre gamle kendinge, der stadig er yderst aktuelle i CIO'ens værktøjskasse, ligesom teknologiske øvelser som en vitualisering af datacenteret naturligvis fortsat er relevante.

Mere information

Se Gartners liste over de 10 vigtigste it-trends her og IDC's liste her.

Du kan også hente inspiration til dine egne satsninger ved at læse vores serie af CIO-interviews med temaet "her er mit 2013."

Du finder artiklerne på CIO.dk

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Mobile løsninger: Disse ting vil dominere i 2013




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere