Artikel top billede

Skat har i ugevis forberedt den tekniske lancering af de åbne skattelister og afslørede i den forbindelse en del af siden.

Derfor gik det galt for Skat trods ugers it-forberedelse

Skat havde indkøbt ekstra kapacitet til sit site og følte sig rustet til at håndtere de mange danskere, der onsdag ville ind i se firmaers skatteinfo. Alligevel crashede sitet. Læs her, hvorfor det gik galt.

Det var overvældende interesse for de omdiskuterede åbne skattelister, som onsdag sendte skat.dk til tælling langt op af formiddagen, hvilket du kan læse mere om her.

Det bekræfter Steffen Normann Hansen, der er produktionsdirektør hos Skat.

Han fortæller, at Skat ellers havde forberedt sig ved at købe ekstra kapacitet til sitet. Men det slog ikke til, fortæller produktionsdirektøren.

"Men vi havde sammellignet med, når vi åbner for årsopgørelserne. Her spørger de besøgende imidlertid kun til deres egne årsopgørelser. Her går folk ind og får et billede på alle mulige virksomheder og bliver derfor på siden i længere tid," siger han.

Han fortæller, at systemet derfor gik ned, indtil Skat fik sat ekstra kapacitet på hos driftsleverandøren.

Produktionschefen fortæller, at Skat ikke ved, hvor mange besøgende der har været på sitet, fordi myndigheden for at give ekstra kapacitet slog tælleren på siden fra.

At det er nødvendigt er udtryk for, at der har været langt flere besøgende end siden har haft kapacitet til.

Gammelt problem

Skats systemer bliver traditionelt overbelastet ved to årlige lejligheder, nemlig når årsopgørelsen og selvangivelsen bliver offentliggjort.

Her har det i årevis - indtil i år - mere været reglen end undtagelsen, at adgangen til myndighedens tjenester gik ned eller var delvis utilgængelig i en periode - simpelthen fordi antallet af forespørgsler på siden har været større end den indkøbte kapacitet. 

Det har været noget, som Skat hidtil har accepteret som konsekvens af en afvejening af, hvad den ekstra kapacitet ville koste ekstra i forhold til, at den blot var nødvendig ved disse to lejligheder.

I år Kunne Skat imidlertid glæde sig over for første gang at være istand til at efterkomme befolkningens nysgerrighed efter, om de fik penge tilbage eller et skattesmæk, uden at siden gik ned.

Skat sagde nej til effektiv løsning

Genbrugte ikke kø-system

Hemmeligheden var et kø-system, som var leveret af firmaet Quoue-IT.

Imidlertid benyttede Skat ikke ved dagens længe ventede lancering af de omdiskuterede åbne skattelister dette firmas løsning.

Det bekræfter Martin Pronk, som er teknisk direktør hos Quote-IT.

"Vi har ikke været inde over denne lancering hos Skat, men hvis de er interesserede, så er vi klar," siger han.

Han fortæller, at firmaet før har fået andre kunder i luften med et kø-system på en halv time.

Om et kø-system som eksempelvis Queue-IT ville have haft indflydelse på morgenens lancering af de åbne skattelister, kan man formentlig kun gisne om.

Men firmaet fik stor ros fra Skat i forbindelse med årets offentliggørelse af selvangivelserne fra myndigheden selv.

Computerworld erfarer da også, at der har været rigtigt mange besøgende hos Skat, når systemet opfører sig som det gjorde onsdag formiddag.

Hos Skat ønsker Steffen Normann Hansen ikke at udtale sig om, hvorvidt de massive antal besøgende og et efterfølgende it-problemer skal ses som en succes for de åbne skattelister.

"Men der har i fald været en stor interesse," siger han.

Læs også:

Disse danske it-giganter betaler nul kroner i skat.

Skat.dk i knæ efter offentliggørelse af firmaskat

Skat vil offentliggøre alle firmaers skatte-data på nettet.

Dansk telegigant betaler milliardskat: To andre slipper.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere