Artikel top billede

Mobile device management: Derfor er det så smart

MDM er ved at blive et standard-værktøj for de fleste it-afdelinger, der skal understøtte stadig flere funktioner på et væld af smartphones og tablets. Her får du en introduktion til MDM.

Læs også:

Mobile løsninger: Disse ting vil dominere i 2013

Mobile enheder finder vej til virksomhederne i alle afskygninger. Tablets, smartphones og bærbare med alt fra Android og iOS til Windows Phone og Windows 8 er i dag en del af it-afdelingens hverdag.

Derfor venter mange også, at mobile device management (MDM) bliver et stort emne i 2013.

Løsningerne systematiserer styringen og supporten af de mobile enheder. De gør det blandt andet muligt at udrulle apps, opdatere apps, styre rettigheder, lave remote wipe og meget mere.

Behovet for MDM er stigende, fordi mange virksomheder nu går fra at eksperimentere med de mobile løsninger til, at det er en helt central del af it.

"Der kommer en øget grad af kompleksitet. Der sker noget med mobile device management, med multi-platform og med apps omkring både sikkerhed og integration," lyder forklaringen fra Per Andersen, principal consultant hos Capgemini.

Derfor er MDM så vigtigt

Analysehuset Gartner forventer, at ni ud af 10 virksomheder i 2017 vil have to eller flere mobil-operativsystemer at understøtte.

Gartner vurderer derfor, at 65 procent af alle virksomheder inden for de næste fem år vil anvende mobile device management.

En del af forklaringen er, at æraen, hvor det kun var Windows, der skulle understøttes, er slut, men også at tablets og smartphones i dag har adgang til forretningskritiske data og derfor skal håndteres derefter.

"Det kan være en stor udfordring at sikre virksomhedsdata på mobile enheder, men det er en udfordring, som virksomheder skal omfavne," lyder det fra Gartner.

Også IDC ser en markant vækst i brugen af MDM i de kommende år. Konkret vurderer IDC, at den årlige vækst på markedet vil være på 31,8 procent frem til 2016, hvor der samlet vil blive omsat for mere en 10 milliarder kroner.

Markedet vil dog være betydeligt større end det.

Den egentlige udfordring er ikke at tage selve MDM-løsningen i brug, men derimod at få lagt en ordentlig mobil-strategi og governance-model, som så kan effektueres via en MDM-løsning.

Det er et stykke arbejde, som konsulenthusene står på spring for at kunne hjælpe til med.

Sådan kan MDM gribes an

Der kan være mange måder at skrue en it-strategi sammen på.

Blandt de centrale spørgsmål, man bør forholde sig til, er dog:

- Hvor mange platforme vil man understøtte?

- I hvilken grad skal de understøttes?

- Hvordan skal sikkerhedsniveauet være? 

- Hvordan vil man stille data og apps til rådighed?

Når det kommer til MDM-løsningerne, så findes de i mange forskellige afskygninger og fra en række forskellige leverandører.

De fleste af dem har dog det samme udgangspunkt:

Ved at implementere et struktureret system til understøttelse på forskellige niveauer, kan it-organisationer afskærme virksomhedsvirksomheds-informationer og håndhæve politikker for, hvordan data transporteres mellem enheden og netværket, forklarer Gartner om MDM.

Start arbejdet her

Konkret mener Gartner, at man skal dele de mobile enheder ind i tre kategorier: 

1) Standardenheder, som virksomheden har tillid til.

2) Enheder, der tolereres. 

3) Enheder, der ikke understøttes.

"I dette scenarium får brugerne en prædefineret liste med understøttede teknologier i hver klasse sammen med et budget for den anslåede mængde, som man forbruger," forklarer Gartner om fremgangsmåden.

Mobile løsninger med høj sikkerhed

Michael Steen Hansen, CIO Rigspolitiet, har for nylig
forklaret den mobile udfordring
således:

"Du starter ét sted, og så kommer der mere og mere på. Udfordringen er, om man er i stand til at bevare dels den indre forretningslogik, sikkerhedsmodel og arkitekturmodel."

"Det handler om, at man skal kunne levere noget via nogle nye platforme. Den logik, der er, kører jo bag ved, upåagtet. Men du skal kunne pakke nogle ting ind og kunne levere det på en sikker måde," har Michael Steen Hansen forklaret til Computerworld. 

Sikkerhed i tre faser

Karsten Fogh Ho-Lanng, der er CTO hos NNIT, har tidligere her på Computerworld beskrevet, hvordan man kan dele mobil-sikkerhed op i tre faser:

- MDM (Mobile Device Management) er software og politikker, der styrer de mobile enheder. Et MDM-system kan eksempelvis lade administratoren slette alle data på en enhed, der er tabt eller stjålet. Det kan styre, om brugeren må benytte telefonens kamera.

- MAM (Mobile Application Management) giver styr på de apps, der ligger på enheden. Her kan administratoren for eksempel sikre, at virksomhedens antivirus og interne applikationer er installeret.

- MIM (Mobile Information Management) overvåger data på enheden, altså det indhold, der ligger på den. Virksomheden kan for eksempel styre, at nogle typer dokumenter kan læses, men ikke kan printes eller sendes videre til andre modtagere.

Læs hele Karsten Fogh Ho-Lanngs indlæg her.

Læs også:

Mobile løsninger: Disse ting vil dominere i 2013




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere