Artikel top billede

Google Apps Mobile Management.

Google og Microsoft vil kontrollere din smartphone

Mobile device management er i stigende grad på radaren hos selskaber som Google og Microsoft, der vil kunne kontrollere enheder med både Android, Windows Phone og iOS.

Læs også:

Her er alle løsningerne til mobile device management

Mobile device management: Derfor er det så smart

Markedet for mobile device management får følge af flere og flere it-leverandører, der har forskellige bud på, hvordan man kan styre indholdet og sikkerheden smartphones og tablets.

I Gartners Magic Quadrant er MDM-markedet inddelt i forskellige grupper af leverandører.

Som vi har skrevet tidligere, så er selskaber som Mobileiron, Airwatch og Fiberlink vurderet som markeds-ledere, mens SAP og Symantec er placeret som udfordrere.

I rapporten indgår dog ikke de MDM-løsninger, som Google, Microsoft og Apple selv har at byde på.

Specielt Google og Microsoft har ellers over de seneste år udviklet MDM-løsninger, der naturligvis tager udgangspunkt i selskabernes egne operativsystemer, men også i stigende grad favner konkurrenternes.

Googles løsning

Google har efterhånden i et par år arbejdet med mobile device management. Google Apps Mobile Management er en del af Google Apps.

Du kan se en demonstration af Googles MDM-løsning her:

Cloud-løsningen giver adgang til en række af de mest almindelige funktioner inden for MDM, herunder aktivering af enheder, remote wipe, password-kontrol og overvågning af, hvor den enkelte enhed befinder sig.

Samtidig kan man få overblikket over brugen af virksomhedens smartphones og tablets.

Det gælder ikke kun Android-produkterne, for Googles Mobile Management understøtter også iOS og Windows Phone ved hjælp af Exchange Activesync-protokollen.

Gartner har tidligere peget på, at Google med sine cloud-tilbud er en af de MDM-leverandører, der er på vej frem - ligesom også Microsofts MDM-løsning bliver mere og mere interessant.

Microsofts løsning

I Microsofts univers findes der også forskellige MDM-løsninger. Dels har Microsoft i sit System Center en MDM-løsning, dels har selskabet Windows Intune. 

Sidstnævnte leveres ligesom med Googles løsning som en service over nettet og understøtter alt fra Windows 8 og RT til Android og iOS.

Intune spiller naturligvis sammen med Active Directory og Exchange Acticesync.

Intune giver blandt andet mulighed for at få overblikket over aktuelle sikkerheds-trusler, ligesom Microsoft-løsningen understøtter muligheden for at etablere en portal med de apps, medarbejderne skal kunne få adgang til.

Derudover kan man med Intune naturligvis fortage klassiske MDM-ting som remote wipe og styring af sikkerhedspolitikker.

Se demonstration af Windows Intune:

Forrester-analytiker David Johnson skriver i et blogindlæg om Windows Intune-løsningen:

"Den klarer ikke alting endnu, men I det mindste for mindre virksomheder og afdelinger i større organisationer gør den lige akkurat nok."

"Den har potentialet til at ændre management-spillet, og det er også den eneste management-konsol til Windows RT," lyder det blandt andet fra David John Johnson.

Derfor fokuserer giganterne på MDM

Apple har en gratis løsning, Configurator, der gør det lettere at udrulle iPad og iPhone i en organisation og håndterer installation og opdatering af apps.

Og så har selskabet Profile Manager, der tilbyder en del MDM-funktioner - men kun til Apples egne produkter.

Der er næppe tvivl om, at både Google, Microsoft og Apple i de kommende år vil intensivere indsatsen inden for MDM, da det er noget, der er langt fremme i bevidstheden hos de fleste it-chefer.

Gartner forventer, at 65 procent af alle virksomheder inden for de næste fem år vil anvende mobile device management-software.

IDC er af samme opfattelse. Her vurderer man, at den årlige vækst på markedet vil være på 31,8 procent frem til 2016, hvor der samlet vil blive omsat for mere en 10 milliarder kroner.

Du kan læse meget mere om formålet med MDM i denne artikel.

Læs også:

Her er alle løsningerne til mobile device management

Mobile device management: Derfor er det så smart

Mobile løsninger: Disse ting vil dominere i 2013




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere