Artikel top billede

De færreste får gavn af social software til intern brug

80 procent af alle projekter om udrulning af social software internt i virksomheden opnår ikke de forventede fordele.

Læs også:

Derfor investerer virksomhederne i social software

Computerworld News Service: Mange store virksomheder er begyndt at anvende interne sociale netværk, men de fleste får ikke meget gavn af dem, påpeger analysefirmaet Gartner.

I 2016 vil halvdelen af alle store virksomheder "have Facebook-lignende sociale netværk," og 30 procent af disse interne sociale netværk vil anses for at være lige så vigtige som e-mail og telefoner, lyder prognosen fra Gartner i en rapport.

Men til og med 2015 vil 80 procent af sådanne initiativer "ikke opnå de tilsigtede fordele på grund af manglende lederskab, og fordi teknologien overbetones,"  skriver Gartner.

Problemet er ifølge Gartner, at social software ikke fungerer ligesom ERP-software, hvor medarbejderne "trænes i et program og herefter forventes at bruge det."

Succes med social software kræver derimod, at medarbejderne selv er motiverede for at bruge værktøjet, og at det tilbyder dem en væsentlig bedre måde at arbejde på, tilføjes det i rapporten.

"I de fleste tilfælde kan man ikke tvinge folk til at bruge sociale apps - de er nødt til selv at vælge det."

For at et socialt initiativ skal få succes, er en række vilkår nødt til at være opfyldt, heriblandt at der er et "meningsfuldt og specifikt formål, en kritisk masse af kolleger der aktivt bruger det, samt at det integreres med andre applikationer, som medarbejderne bruger," skriver Gartner.

Fokus på det sociale

Markedet for social software til virksomheder har allerede gennemgået nogle større forandringer. Mange mindre leverandører er blevet opkøbt af de større spillere, mens andre store leverandører såsom Oracle har udviklet deres egen sociale software.

CRM-leverandøren Salesforce.com har taget det et skridt videre og omlagt hele sin strategi til at dreje sig om den sociale virksomhed.

Selvom de fleste projekter om udrulning af social software internt i virksomheden mangler modenhed, så "gøres der allerede vigtige erfaringer og bedre tilgange er ved at opstå," påpeger Gartner.

Alligevel bør virksomheder, der er interesseret i intern anvendelse af social software, vælge deres første pilotprojekt med omhu, "da det vil sætte tonen for efterfølgende initiativer," advarer Gartner.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Derfor investerer virksomhederne i social software




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere