Artikel top billede

CIO-rollen ved at blive udvandet

Klumme: Cloud computing har gjort, at den klassiske CIO-rolle er ved at blive udvandet. Se her, hvad enhver it-chef må forholde sig til.

I USA i starten af 1800-tallet, hvor elektriciteten begyndte at vinde indpas, var det normalt, at virksomhederne havde deres egen generator i bygningen - og samtidig var der ledere, der havde titel som "Director of Electricity".

Men efterhånden som centrale elværker i anden halvdel af 1800-tallet vandt frem, forsvandt både de lokale generatorer og elektricitetsdirektørene.

Med fremkomsten af it-i-skyen (cloud computing) som alternativ til "traditionel it" er det fristende at trække paralleller til den udvikling - og dermed overveje, om behovet for en dedikeret CIO-rolle er ved at forsvinde på samme måde som "Director of Electricity".

I et vist omfang er det rigtigt:

It bliver i dag købt igennem skyen på mange forskellige måder uden om it-afdelingen, både direkte (som for eksempel Amazons cloud computing), indirekte (som services for eksempel mail i skyen eller tilstedeværelse i form a firmaprofiler på sociale medier) og implicit i form af den øgede betydning af intelligente enheder ("SMART Devices").

Det retoriske spørgsmål

Afhængig af virksomhedens behov kan det derfor være en betragtelig del af it- og teknologiydelser, der købes som services uden at have "egen it- produktion" - og set på den måde er sammenligningen med elektriciteten ligetil.

Derfor det retoriske spørgsmål, som nogle forretningsdirektører stiller, når de bliver udfordret på deres egenrådige indkøb af teknologi: "Jamen, skal it da også godkende elregningen?"

Omvendt er der også en lang række faktorer, hvor it adskiller sig fundamentalt fra elektricitet.

Det drejer sig såvel om de rent praktiske, såsom at integrationen mellem flere leverandører stadig (på trods af marketingmaterialer, der siger det modsatte) er langt vanskeligere end integration mellem flere el-leverandører og de forretningsmæssige implikationer af at vælge forkert, som er langt større end ved at vælge en forkert elleverandør.

Hertil kommer, at de bagvedliggende lovgivningsmæssige krav er helt anderledes, og at brud på den lovgivning kan have fatale konsekvenser for virksomheden (for eksempel ved brud på persondataloven i forhold til opbevaring af data i skyen).

Sådan bør CIO'en gøre

Konklusionen er derfor, at selvom det er fristende at sammenligne tidligere tiders indkøb af elektricitet med de muligheder, som "it-i-skyen" giver, er der også afgørende forskelle.

Som CEO og/eller CIO er man dog stadig nødt til at forholde sig til, at det er tæt på umuligt og ofte uhensigtsmæssigt at indstille de enkelte afdelingers (decentrale) indkøb af it.

Istedet bør man acceptere det faktum, at det ændrer, hvad de enkelte enheder har brug for fra CIO'en - og at it's "monopol" på at være leverandør af it-services til virksomheden er under pres.

Andre end CIO'en kan håndtere it

Så ligesom CIO'en ikke skal godkende elregningen, er det heller ikke (kun) CIO'en, som kan håndtere it.

Men det betyder, at den ideelle CIO i dag er en leder, der kan agere internt i organisationen på de facto-markedsvilkår (inklusiv intern proaktiv markedsføring af, hvad afdelingen kan tilbyde) og levere en lang række meget forskellige ydelser til forretningsenhederne.

De går fra traditionelle it-ydelser til rådgivning og støtte til decentralt indkøb (om nødvendigt uden om it-afdelingen), leverandørstyring og integration af et bredt og forskelligartet spektrum af teknologiservices.

Tomas Hannibal Nielsen er chefkonsulent i PA Consulting Group.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egen holdning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere