Artikel top billede

Flere farlige 0-dagshuller fundet i helt ny Java

Så er der Java-alarm igen-igen. Den seneste opdatering, der netop er blevet skudt af sted, har nemlig vist sig at indeholde nye sårbarheder.

Læs også:
Myndighed: Danskerne skal deaktivere Java nu

Ny sårbarhed spøger i Java

Oracle kryber til korset - lover bedre Java-håndtering

Der er to huller.

Det kunne være den kedelige besked efter et tandlægebesøg, men det er rapporten til Oracle efter den opdatering, der netop er blevet sendt af sted i form af Java 7 opdatering 15.

Det er det polske sikkerhedsfirma, Security Explorations, der har opdaget to nye huller i Java, der begge kategoriseres som alvorlige.

Det skriver Computerworlds nyhedstjeneste.

Ifølge sikkerhedsforskerne i Security Explorations kan sårbarhederne bruges til at overtage en computer.

"Vi har set den seneste version, der blev frigivet den 19. februar, efter i sømmene. Her har vi fundet to nye sikkerhedshuller, som kan bruges til angreb, og som omgår den sandkasse-teknologi, der anvendes i Java 7 opdatering 15 (1.7.0_15-b03, red.), siger Adam Gowdiak fra det polske firma.

Sikkerhedsopdateringer med huller

Det er ikke første gang, at en opdatering fra Oracle glemmer at lukke alle huller.

Efter en hel stribe sikkerhedsproblemer frigav Oracle den 19. februar den seneste opdatering, der nu er blevet gennemhullet.

Før den blev der sendt en panik-opdatering af sted den 1. februar, som ligeledes viste sig at indeholde flere sårbarheder.
 
Rammer de store
Den seneste tids stribe af sårbarheder i Java mistænkes for at stå bag flere store angreb mod blandt andet Apple, Facebook og Microsoft.

Angrebene er angivelig udført ved, at der er lagt skadelig kode ind på de ansattes computere, som har haft Java installeret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere