Artikel top billede

Microsoft pønser på fire årlige opdateringer af din Office

Microsoft arbejder på muligheden for at opgradere din Office helt op til fire gange om året.

Læs også: Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år.

Fremover kan Microsoft meget vel begynde at opgradrere Office 2013 så ofte som fire gange om året.

Dermed kan Microsoft være på vej med et markant kursskifte i forhold til den opgraderings-politik, som selskabets ellers har fulgt i mange år, med udsendelsen af store opgraderinger cirka hvert tredje år.

Grundlaget er, at Microsoft er ved at være klar med forskellige organisatoriske ændringer, der betyder, at selskabet er bedre gearet til at udsende de kvartalsmæssige opgraderinger.

Får muligheden

Dette arbejde har ikke mindst været båret frem af den cloudbaserede Office 365, som Microsoft allerede udsender kvartals-mæssige opgraderinger til.

"Og med de nye klient-abonnementer får vi nu muligheden for at udsende opgraderinger hvert kvartal til også desktop-versionen af Office 2013," siger Kurt DelBene, der er chef for Microsofts Windows-division.

Han peger på, at Microsoft i grove træk har opgraderet den cloud-baserede Office 365 hver tredje måned.

Der har været tale om opgraderinger og ændringer til både SharePoint, Exchange, Lync, Word, Excel og PowerPoint.

En af de store fordele

Microsoft har ofte peget på de hastige opdateringer som en af fordelene for de kunder, der skifter fra den traditionelle licens-model - hvor man én gang for alle køber sin desktop-software - og til en abonnements- og cloudbåret løsning.

Det har dog hidtil været sparsomt med oplysninger om, hvor ofte Microsoft ville udsende opgraderinger og opdateringer.

Det store spørgsmål er nu, hvad de hyppige opgraderinger egentlig vil komme til at indeholde. Vil der være tale om store ændringer - eksempelvis med nye features og lignende - eller vil der blot være tale om små justeringer og rettelser hist og pist?

"Jeg tror, at vi nærme os en model, hvor vi arbejder med både korte intervaller og længere intervaller," siger Kurt DelBene.

"Udviklingsarbejdet tager jo noget tid, når man strukturelt ændrer i fundamentet til Exchange eller SharePoint eller Office-applikationerne," siger han.

Sådan kan fremtidens opgraderings-model se ud

Derfor mener Windows-chefen, at fremtiden meget vel kan byde på model, hvor den korte cyklus - opgraderinger hver tredje måned - vil bestå af tilføjelsen af flere features, mens den lange cyklus - måske hvert tredje år - vil bestå af tunge opgraderinger af systemernes fundament.

Det vil i givet fald betyde, at Microsoft vil udsende løbende opgraderinger af Office 2013 hver tredje måned i tre år, hvor systemet så kan blive massivt opgraderet til Office 2016 (eller hvad navnet nu må blive).

Analytikere peger dog på, at man ikke skal investere i den cloudbaserede Office-løsning alene på grund af de hyppige opgraderinger.

"Det vil være som at købe en bil alene på grund af kopholderen," siger en analytiker.

Også når det gælder de store ERP-systemer, arbejder Microsoft med en plan om hyppige opgraderinger. Det kan du læse mere om her: Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år.

Læs også: Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere