Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

TDC: Utilfreds kunde blander tingene sammen

It-mand, der skal betale mere end 80.000 kroner for en fastnetforbindelse, blander tingene sammen i sin kritik af TDC.

Den tidligere direktør for It-forum Midtjylland, Finn Støy, blander tingene sammen, når han beskylder TDC for ikke at opfylde sin leveringspligt.

Du kan læse om Finn Støys problemer, der blandt andet har udløst en pris på mere end 80.000 kroner for en fastnetforbindelse her: TDC til it-mand: Din fastnettelefon koster 83.615 kroner.

Ifølge TDC-pressemedarbejder Povl Rasmussen gælder TDC´s forsyningspligt nemlig taletelefoni.

Han henviser til de nærmere regler, der fremgår af Forsyningspligtbekendtgørelsen.

Heraf fremgår i §2, at pligten omfatter "udbud af basale taletelefonitjenester".

"Stk. 2. De i stk. 1 nævnte forsyningspligttjenester skal omfatte:

1) Én forbindelse til en taletelefonitjeneste, der giver slutbrugeren adgang til at foretage og modtage opkald mellem nettermineringspunkter samt mulighed for udveksling af trafik med andre slutbrugere, der er tildelt numre i nummerplaner baseret på ITU's anbefaling E.164.

2) Mulighed for taleoverførsel i en kvalitet, der som minimum svarer til den, der opnås på PSTN-tjenesten pr. 1. december 2000."

"Hermed fremgår det implicit, at der ikke er krav om en bestemt teknologi til at udbyde en basal taletelefonitjeneste, så længe den opfylder de i stk. 1 og 2 angivne krav," forklarer Povl Rasmussen.

Samtidig fremgår det af de konkrete vilkår for TDC's forsyningspligt, som TDC påtog sig per 1. januar 2009 og 6 år:

"Forsyningspligtudbyderen er frit stillet ved valg af teknologi i forbindelse med opfyldelse af forsyningspligten, i det omfang den anvendte teknologi overholder de fastsatte vilkår. Forsyningspligtudbyderen kan bl.a. vælge at benytte tekniske løsninger, som kræver lokal strømforsyning."

TDC henviser i øvrigt til embedsmand Tore Christensen i Erhvervsstyrelsen, der bør kunne bekræfte dette.

"Jeg tror, at Finn Støy blander faste kredsløb ind i forsyningspligten, men et fast kredsløb har ikke noget med en bredbåndsforbindelse eller internetopkobling at gøre," lyder det fra Povl Rasmussen fra TDC.

Læs om Finn Støys sag her: TDC til it-mand: Din fastnettelefon koster 83.615 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere