Artikel top billede

Dette spil til kølenørder er også blevet udviklet hos Danfoss.

Sådan har Danfoss udviklet app-succes: 100.000 brugere har den

Her er opskriften på app-succes hos virksomhedsgiganten Danfoss. Langt over 100.000 brugere og et spil til kølenørder er det foreløbig blevet til.

Den danske virksomhedsgigant Danfoss har haft stor success med at gå app-vejen.

Således er en såkaldt business to business-app blevet downloadet 140.000 gange i hele verden af forskellige kunder og samarbejdspartnere til virksomheden.

Godt nok kan den pågældende app virke lidt nørdet for folk uden for branchen, men den er åbenbart vældig brugbar for branchefolk.

Projektleder Jens Andersen fra Danfoss forklarer, hvad app'en egentlig kan:

"Den beregner forholdet mellem tryk og temperatur for en række kølemidler. Som et eksempel kan du forestille dig Buthan, som du kender som lighter-gas."

"I beholderen er gassen under tryk, og derfor flydende. Når du åbner for beholderen og slipper gassen ud, fordamper gassen ikke bare, den bliver også iskold" forklarer han.

"Det er det samme, der sker med vand, når du koger det, temperaturen og trykket er blot en hel del anderledes".

Kølefagfolk bruger eksempelvis app'en når de konkret skal beregne trykket i et køleanlæg ved en bestemt temperatur.

Mange kølemidler

Faktisk var det en ældre idé. I forvejen havde Danfoss lavet en fysisk lineal, eller regnestok, der kun kunne vise op til 8 kølemidler.

Men computerkraften kan naturligvis langt mere - og i øjeblikket er der 74 kølemidler i app'en.

Derfor var det også oplagt at lave en app, som branchefolk kan tage med i lommen.

Så ved udviklingen blev de rette it-folk og branchefolk samlet, og fik hurtigt skrevet en specifikation.

Danfoss virker da også en smule overrasket over, hvor positivt den egentlig er blevet modtaget.

"Det er et værktøj, som du som køletekniker bruger mere eller mindre hver dag, det er lidt en skruenøgle eller skruetrækker for folk i branchen," forklarer Jens Andersen.

Faktisk er fordelingen mellem Android-brugere og iOS også markant.

Verdens mest nørdede app-spil?

"Vi har interviewet folk, der bruger den regelmæssigt. Sjovt nok kan vi se, at det er mest Android-brugere, der benytter app'en, og en del færre iOS, så relationen er noget i retning af 60-40," forklarer Jens Andersen.

Danfoss ønsker ikke at oplyse hvor mange penge i kroner og øre, man har investeret i den pågældende app, men ét sted findes en meget konkret besparelse.

"Vi plejede at forære fysiske linealer, der kan vise et meget begrænset antal kølemidler. Og den udgift er naturligvis blevet reduceret," forklarer han, men fortæller at man dog fortsat får nogle henvendelser omkring linealen.

"Sandsynligvis er det betinget af alder og forskellige generationer" forklarer Jens Andersen.

Blod på tanden

Nu har Danfoss fået blod på tanden og vil udvikle flere værktøjer for "folk derude", som kan hjælpe dem i hverdagen, men også for at formidle faglig knowhow direkte ned i lommen på køleteknikeren.

"For udeforstående er det hele ret nørdet, bla. fik vi på vores feedback e-mail spørgsmålet "Hvad kan jeg bruge den til?""

Også en fejlfindings-app til køleanlæg kan downloades, og en programmerings-app til de elektroniske kølestyringer som Danfoss laver, kan nu serviceres via app's.

"Det handler jo om at tale sproget, at være til gavn for fagmanden i de daglige situationer," siger projektleder Jens Andersen.

App-spil til kølenørderne

"Men vi skal også have det lidt skægt engang imellem, så derfor lavede vi CoolGame som er en slags avanceret puslespil for kølenørderne".

Highscores fra spillet bliver samlet i en database, så spillerne kan sammenligne sig med andre spillere verden rundt.

Spillet havde i begyndelsen 10 baner - nu er man oppe på at have udviklet 15 baner.

Læs også:

Rødglødende app-butikker: Her er de mest succesfulde

Sådan ser fremtidens app ud: Kombinerer to verdener

It-giganter bønfalder app-udviklerne: Kom over til os

Test: Sådan udvikler du én app til alle smartphones




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere