Artikel top billede

Distributør får kæmpebøde for ulovlig eksport til Syrien

Ledelse løj om leverance af avancerede produkter til netværksovervågning.

Da det syriske regime under det "arabiske forår" brugte amerikansk udstyr til at overvåge landets borgere på internettet spillede distributøren Computerlinks en uheldig rolle. Udstyret, der stammede fra den amerikanske producent Blue Coat og hører under den produkttype, som det er ulovligt at eksportere til Syrien, var nemlig leveret gennem Computerlinks.

Det har nu kostet Computerlinks en kæmpebøde på 16 millioner kroner fra den amerikanske forbundsdomstol. Det skriver flere medier.

I 2010 og 2011 medvirkede Computerlinks datterselskab, Computerlinks FZCO, i Dubai nemlig til, at Blue Coat-udstyr for knap otte millioner blev solgt til det statslige syriske telefonselskab.

USA har gennem en lang årrække haft en handelsembargo mod Syrien. Derfor strider leverancen af den amerikanske producent Blue Coats avancerede overvågningsudstyr imod amerikansk lov.

Derfor har Computerlinks indgået en aftale med de amerikanske myndigheder, hvor Computerlinks betaler en bøde på 16 millioner kroner, hvilket er den maksimale bøde, der kan udstedes i den slags sager.

Af de officielle amerikanske dokumenter fremgår det, at Computerlinks FZCO i Dubai overfor producenten Blue Coat har angivet at udstyret skulle eksporteres til Irak og Afghanistan, som ikke er ramt af embargo.

Læs mere: Salg til Dubai er et minefelt

Den taktik var måske også lykkedes, hvis ikke det var fordi en hackergruppe hackede sig ind på officielle syriske servere og via logfiler afslørede, at Syrien overvågede landets borgeres brug af internettet med det amerikanske udstyr.

Ikke nok med at hackerne afslørede, at Blue Coats teknologi blev brugt til at blokere websider, logfilerne afslørede også serienumre på det udstyr, der blev brugt.

Serienumrene førte amerikanske efterforskere på sporet af Computerlinks FZCO, der bedyrede deres uskyld, og hævdede at varerne var sendt til Irak og Afghanistan.

Men efterfølgende blev det afsløret, at en række ansatte herunder FZCO's direktør, var fuldstændig klar over, at de handlede med Syrien. En række emails afslører direkte kommunikation mellem selskabet og det statslige syriske teleselskab, ligesom betalingen for varerne 12. maj 2011 blev overført fra Syrien.

Derfor endte Computerlinks med skulle betale den højeste bødetakst i det forlig, som distributøren har indgået med de amerikanske myndigheder.

Computerlinks har været fåmælt omkring sagen, men i en officiel kommentar udtalt, at selskabet er glad for, at sagen nu er overstået. Det fremgår ikke, om sagen har fået konsekvenser for de ansatte i distributørens datterselskab i Dubai.

Den amerikanske producent Blue Coat har i mellemtiden ophævet Computerlinks distributionsaftale i Mellemøsten, men Blue Coat og Computerlinks arbejder stadig sammen i Europa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere