Artikel top billede

Foto: Knut Lövstuhagen, SAS Group (Foto: SAS Group / Knut Lövstuhagen)

SAS dropper CSC til fordel for ny it-kæmpe

Det skandinaviske flyselskab SAS dropper CSC og vælger ny leverandør af it fra 1. januar.

Det pressede flyselskab SAS valgte mandag den indiske it-kæmpe Tata TCS som ny leverandør af it til koncernen.

Det offentliggør SAS inden længe, erfarer Computerworld.

Dermed vrager SAS it-giganten CSC, der gennem datterselskabet CSC Airline Solutions i næsten 10 år har været leverandør siden købet af SAS Data.

Valget af Tata TCS, der tidligere har stjålet TDC-kontrakter for milliarder fra CSC, kommer som led i en gigantisk spareoffensiv hos det kriseramte SAS, der med de statslige ejere i Skandinavien som garanter i vinters med nød og næppe sikrede firmaets fortsatte overlevelse.

Leverandøren CSC, der nu mister endnu en kæmpekunde, har så sent som i sidste uge udmeldt, at firmaet igen må afskedige hundreder af ansatte.

Det er blot tre måneder siden, at hundreder af fyrede medarbejdere havde sidste dag hos virksomheden, der i fjor havde næsten en milliard kroner i underskud.

Ifølge Computerworlds oplysninger er tabet af SAS som kunde ikke indregnet i den senest udmeldte fyringsrunde.

Angiveligt kommer tabet af kæmpekontrakten ikke til at betyde nye afskedigelser af personale hos CSC Danmark.

I stedet skal omkring 140 ansatte hos CSC Airline Solutions angiveligt overdrages til den indiske it-kæmpe den 1. januar 2014, hvor SAS' kontrakt med CSC udløber.

Hos SAS ønsker pressechef Trine Kromann-Mikkelsen ikke at bekræfte oplysningerne.  

Heller ikke CSC har nogen kommentarer til Computerworld, oplyser pressechef Kim E. Møller.

Læs også:
CSC Danmark kan blive alvorligt ramt af SAS-problemer

Sådan vil SAS-problemer ramme de it-ansatte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere