Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Forbrugerombudsmand: TDC's metoder er ulovlige

TDC's medarbejdere har brudt loven i deres iver efter at sælge nye produkter til kunderne.

Danmarks største teleselskab TDC har brudt loven ved at ringe og forsøge at sælge nye produkter til sine eksisterende kunder.

Det slår Forbrugerombudsmanden nu fast efter at have gennemgået telefonsamtaler mellem TDC og teleselskabets eksisterende kunder.

For mens TDC i første gang selv hævdede, at TDC's opkald til kunderne udelukkende handlede om at tjekke kundernes tilfredshed, altså kundepleje uden salg, viste de båndede samtaler mellem TDC-medarbejdere og kunder noget andet.

"Ved stikprøvevis gennemlytning af samtalerne viste det sig, at TDC's medarbejdere i vidt omfang benyttede samtalerne til at tilbyde kunderne mobiltelefonabonnementer og tv-programpakker. Hvis kunden gav udtryk for at opleve tekniske problemer, blev kunden derimod henvist til selv at kontakte TDC," lyder det på Forbrugerombudsmandens hjemmeside

Og den går altså ikke, ifølge Forbrugerombudsmanden Henrik Øe.  

Ikke acceptabelt

"Det er ikke acceptabelt, hvis erhvervsdrivende ringer forbrugere op under påskud af, at der er tale kundepleje, og benytter lejligheden til at omtale produkter, som kunden ikke allerede har hos den pågældende udbyder," udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.

Den ulovlige praksis er både i strid med markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven.

"Der er snævre grænser for, hvornår man uanmodet må ringe egne kunder op. Jeg vil nu orientere teleselskabernes brancheorganisation med henblik på at sikre, at alle teleselskaber er bekendt med reglerne."

TDC lover nu at rette op og har indgået et såkaldt tilsagn med Forbrugerombudsmanden.

"TDC har valgt at samarbejde med Forbrugerombudsmanden og har derfor tilkendegivet, at TDC, for at undgå fremtidige tvivlstilfælde, nu dropper de populære servicekald til de af selskabets kunder, der ikke har givet særlig tilladelse hertil," skriver TDC i en pressemeddelelse.

Skulle TDC alligevel ikke overholde tilsagnet, kan der vente teleselskabet en bøde.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere