Artikel top billede

Efter CPR-hack: Er mainframes overhovedet sikre?

Flere angreb på de ellers så sikre mainframe-systemer er dukket op i CPR-hackersagen. Spørgsmålet er nu: Kan vi stadig stole på det store jern?

Den store skandinavske hackersag med indbrud hos flere virksomheder som blandt andre Nordea og Logica (nu CGI) i Sverige og CSC i Danmark har fællestrækket, at angrebene er sat ind på mainframes.

Det store jern har ellers traditionelt haft ry for at være ubrydeligt og lukket land for hackerne, siden de store mainframe-computere begyndte at brumme i datacentre i 1960'erne.

Siden den store skandinaviske hackersag er begyndt at rulle i pressen, har flere sikkerhedseksperter påpeget, at angrebene er sket via mainframens operativsystem, zOS, hvilket kunne tyde på, at IBM's store computere nu endegyldigt har mistet sin sikkerheds-uskyld.

Et mangehovedet monster

Men helt så simpelt er det nu ikke.

"Usikkerhed på mainframes er et monster med mange hoveder," siger sikkerhedsekspert i distribuerede systemer Christian Damsgaard Jensen, som til dagligt arbejder ved Institut for Anvendt Matematik og Computer Science hos DTU. 

Han fremhæver især to årsager til, at mainframes har haft noget af en særstatus på it-området, når det kommer til sikkerhed.

"Dels er viden om maskinarkitekturen med hardware og operativsystem ikke så udbredt, dels har mainframes i den klassiske systemarkitektur været adskilt fra omverdenen i lukkede systemer," vurderer Christian Damsgaard Jensen.

Få huller i jernet

Med hensyn til de lukkede rum i eksempelvis en bank har mainframe typisk haft dedikerede forbindelser til filialnet og SWIFT (internationalt finansielt netværk, red.).

Det har betydet, at der lidt populært sagt har været meget få huller i systemarkitekturen at komme ind ad for hackerne.

"Hackere kan jo godt sidde derhjemme og arbejde med buffer overflows og den slags på sin Windows-maskine, men det har jo været svært at prøve i praksis på en mainframe," lyder det fra Christian Damsgaard Jensen.

IBM afviser at udtale sig om sikkerheden

"Når nu mainframes er begyndt at blive brugt til mange andre ting, så er det klart, at angrebsoverfladen bliver større. Og den tendens er selvfølgelig ikke blevet mindre af, at flere og flere outsourcer, så der er adgang fra flere forskellige steder," fortsætter han og tilføjer:

"Hvis man ikke har sat sin VPN-forbindelser ordentligt op, ja, så kan der jo opstå muligheder for it-kriminelle."

Hackerne sælger informationer 
Også hackernes ændrede adfærd spiller en rolle.

De er gået fra at prale om indbrud til at sælge sikkerhedsinformationer. Det spiller en væsentlig rolle for sikkerheden i mainframes ifølge DTU-sikkerhedsforskeren.

"Før handlede det om, at man skulle vise andre, hvor god man er til at bryde ind til i dag at handle om at sælge hemmeligheder om eksempelvis mainframe-usikkerheder. Samtidig er man gået fra angreb til Windows-computere til de steder, hvor der er penge, og det er jo blandt andet på mainframes," siger Christian Damsgaard Jensen.

IBM vil ikke bidrage

Computerworld har talt med flere sikkerheds- og mainframeeksperter, som ikke ønsker at stå frem.

Deres overordnede budskab er dog, at de forventer, at efterforskningen på begge sider af Øresund i den store skandinaviske hackersag vil afsløre, at der er sket menneskelige fejl i opsætningen af de ramte systemer.

Computerworld har også spurgt IBM, hvorvidt man kan regne med sikkerheden i mainframes fremover, men it-giganten ønsker ikke at deltage i den slags spekulationer.

"IBM vil for at udelukke enhver mulighed for utilsigtet bistand til hacker-samfundet ikke offentligt diskutere detaljer omkring sikkerheden af IBM-systemer," lyder svaret fra Big Blue.

Christian Damsgaard Jensen trækker på skuldrene over svaret, som han kalder 'fornuftigt'.

"På den ene side kan IBM ikke rigtigt sige noget om eventuelle egne sikkerhedshuller. Omvendt kan selskabet heller ikke klandre kunderne for at have sat systemet forkert op, så svaret fra IBM kan ikke undre mig."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere