Artikel top billede

Vil du undgå at blive overvåget? Så er der kun én vej frem

ComputerViews: Den seneste tids afsløringer viser, at du risikerer, at fremmede øjne kigger med i dine data fra det skjulte, uanset hvad du gør.

ComputerViews: De seneste par uger har vist, at data-spionage, overvågning og direkte hacking af selv de tungeste it-systemer er så udbredt og systematiseret, at ingen kan vide sig sikker.

Overvågningen og indbruddene er så udbredte og omfattende, at det efterhånden ikke kan siges at være et spørgsmål om hvorvidt du bliver hacket eller overvåget, men snarere om hvornår. Og hvor grundigt.

Det vakte en del opsigt, da det i sidste uge kom frem, at den amerikanske efterretnings-organisation National Security Agency (NSA) i årevis har stået bag en meget omfattende og detaljeret overvågning af flere af de tjenester, der bærer en stor del af verdens internet-trafik - blandt andre Microsoft, Google, Facebook, Apple og Yahoo.

Overvågningen har dækket indsamling og lagring af e-mail, video og telefon-data, hvilket du kan læse mere om her.

Overvågningen har fundet sted med selskabernes samtykke, og den har da angiveligt også ført til, at man har været i stand til at forhindre en række kriminelle aktioner - blandt andet et angreb på Morgenavisen Jyllands-Posten. Det kan du læse mere om her.

Hvad med dine forretningsdata?

Det er altid godt, når efterretningstjenester og politi præventivt kan forhindre angreb på virksomheder og personer.

Alligevel er oplysningerne om den massive overvågning kontroversielle, fordi de betyder, at også din virksomhed, dine data og dine bevægelser bliver fulgt og registreret.

Som virksomhed er det væsentligt at overveje, hvor mange oplysninger de forskellige efterretningstjenester egentlig ligger inde med. Og hvor sikker du egentlig gerne vil være.

Det store hack af Danmarks ellers måske af omdømme mest sikre it-system, CPR-registeret, viser, at ingen data er helt sikre, og at det kan lade sig gøre for hackere at bane sig vej ind i alle systemer, hvis de vil og er heldige, dygtige og vedholdende nok.

Er dine vitale data sikre? Næ, det er de nok ikke

På denne baggrund er det værd at kigge nærmere på, hvor du og din virksomhed opbevarer virksomhedens vitale data, som strategier, kontrakter, udviklings- og fremtidsplaner, produktoplysninger, økonomi og lignende data, som skal holdes langt væk fra konkurrenternes øjne.

Har du dem liggende et sted, hvor en digital spion via internettet kan komme forbi og snage og registrere? Eller ligger de bag krypterede døre, hvor det er vanskeligere (men ikke umuligt) at få adgang?

Og hvor vigtigt er det egentligt - helt ærligt - for dig at vide, at de pågældende data er helt sikre?

Du kender helt sikkert godt disse overvejelser, men de nyere oplysninger - om CPR-hacket og den massive registrering og overvågning - må nødvendigvis føje en ny facet til sikkerheds-tankerne:

Er der trods formodningen om, at du allerede bliver overvåget i en vis udstrækning i de senere år sket noget med din virksomhed, der kan skyldes digitale indbrud eller overvågning? Har du mistet vitale data? Er du blevet misbrugt?

Den forøgede transparens

Vi lever i en tid med stærkt forøget transparens og digital gennemsigtighed.

De seneste ugers afsløringer viser, at ingen med høj, klar og troværdig stemme længere kan bedyre, at al data befinder sig i absolut sikkerhed for alle nyfigne øjne.

Det store spørgsmål er, om det gør noget. Eller om det blot er en virkelighed, som vi må vænne os til, og hvor vi må have tiltro til, at transparens er godt, hvis ikke man har noget at skjule.

Dagligt flyder der ufattelige mængder data gennem systemerne, og der genereres ufattelige mængder data på internettet.

Men generelt er det ikke de enkelte data, men de store bevægelser, der er interessante for virksomheder, tjenester og organisationer, som med stor kraft forsøger at uddestillere en mening af datamængderne.

Skal du være helt i sikkerhed for de skjulte digitale blikke og helt undgå risikoen for, at fremmede kigger med i dine data, er der derfor nok kun én vej: Du må tilbage til papir-dokumenterne, hvor du fysisk kan se, hvem der kigger hvor.

Ellers må du leve med risikoen for, at der er skjulte øjne overalt, hvor du færdes digitalt.

Kan du leve med det?

Læs også:

Overblik: Det store CPR-hack - så alvorligt er det

Hemmelige dokumenter: Dine personlige data og mails ender hos myndigheder

Manden bag overvågningsafsløringen: Derfor gjorde jeg det

Politiet på vildspor? Massiv overvågning af danskernes internet uden resultat

NSA-sag: Overvågning forhindrede halshugning af danskere

Opråb: Skats tele-snageri bør stoppes omgående

NSA bygger gigantisk spionagecenter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere