Den svenske tophacker Gottfrid Svartholm Warg, der er hovedmistænkt i en af Danmarkshistoriens mest omfattende hackersager, føler sig truet.
Det fremgår af dommen i den store svensk hacker-sag, hvor svenskeren blev idømt to års fængsel.
Her pegede Gottfrid Svartholm Warg i sit forsvar på, at han mistænker andre personer for at have fjernstyret sin computer.
Eventuelt har de brugt hans adgang via gæsteværelset i svenskeren lejlighed i Phonom Penh i Cambodia, fremførte han.
Imidlertid vil han ikke oplyse navnet eller navnene.
"Som forklaring på, at han ikke vil navngive personen/personerne, har han fortalt, at han er bange for repressalier."
Alvorlig mishandling
"Blandt andet har han forklaret, at han er bange for i fængslet at blive udsat for alvorlig mishandling eller noget lignende," hedder det i den svenske dom.
Af dommen fremgår det også, at tre andre personer er indblandet i sagen på forskelligvis vis.
Ligesom narkotika spiller en rolle i det svenske sagskompleks, hvilket andre personer i sagen da også har fået straffe for.
Svensk politi har i øvrigt afvist, at andre personer skulle have fjernstyret Gottfrid Svartholms computer.
Ingen danskere er involveret i den svenske retssag.
Omvendt er en 20 årig dansker sigtet i den danske hackersag - ligesom dansk politi altså kræver den svenske it-mand udleveret.
Afpresningsteori og følsomme oplysninger
Gottfrid Svarholm og den danske statsborger er altså ikke dømt i Danmark.
Mistænken hos danske politiet, der bistås i efterforskningen af PET og FE, går på, at hackere blandt andet har været inde i politiets såkaldte Schengen-systemer, hvor der ligger oplysninger om blandt andet overvågede personer og kriminelle.
Samtidig har man haft adgang til cpr-numre.
Motivet i den danske hacker-sag er ikke kommet frem, men it-sikkerhedsekspert Peter Kruse har fremført en "afpresningsteori".
Noget som tophackerens mor er blevet stærkt fortørnet over. Det skyldes blandt andet, at Peter Kruse er med i efterforskningen af sagen.
På wikileaks.org kan man i øvrigt finde rigtigt mange papirer fra sagen.
Uddrag fra svensk dom
Svensk dom:
..
Däremot har Gottfrid Svartholm Warg uppgett att han misstänker, t.o.m. känner sig ganska säker på, att viss eller vissa för honom kända personer har fjärrstyrt hans dator eller t.o.m. kan ha använt den på plats i ett gästrum i hans lägenhet i Phnom Penh, Kambodja.
Som förklaring till att han inte vill namnge personen/personerna i fråga, har han uppgett att han är rädd för repressalier. Bl.a. har han förklarat sig vara rädd för att i fängelse bli utsatt för allvarlig misshandel eller något liknande.
...
Kilde: Den svenske dom.