Artikel top billede

Derfor elsker du (næsten) NemID

Holdningen til NemID var meget skeptisk, da løsningen så dagens lys for tre år siden. Den holdning var Nets' egen skyld, siger en brugervenlighedsekspert. Nu går det langt bedre.

Computerworlds-læsere har ændret holdning til NemID.

Ved indledningen af projektet for tre år siden var vi meget skeptiske, mens vi i dag er ganske udmærket tilfredse.

Og det negative udgangspunkt har Nets, der står bag NemID, selv været ude om, fortæller Thomas Visby Snitker, der er direktør i brugervenligheds-firmaet SnitkerGroup.

"Rigtig mange har oplevet NemID som en løsning, bankerne ville presse igennem for enhver pris, uden at det nødvendigvis gav mening for brugeren," siger han.

Fra skrot til slot

Computerworld foretog i 2010 en afstemning blandt brugerne om hvilken it-løsning, der var Danmarks værste.

Her trak NemID det absolut korteste strå, og løsningen fik uden sammenligning flest stemmer.

2010 var således året, hvor NemID blev kåret til Årets it-fuser.

I disse dage nærmer NemID sig sin tre års fødselsdag, og i den anledning har Computerworld igen taget temperaturen på brugernes holdning til vores fælles login-løsning.

Resultatet af den afstemning viste et anderledes billede.

Læserdommen har nemlig ændret sig fra dumpet til bestået.

I afstemningen valgte 73 procent at give karakteren 2 eller højere. 2 er bestået på 7-skalaen, der i dag anvendes på landets undervisningsinstitutioner.

Bortset fra topkarakteren 12, der er uddelt af seks procent af stemmedeltagerne, ligger de enkelte karakterer ganske lige fordelt inden for et spænd mellem 13 og 18 procent.

Knap 1.200 computerworld-læsere stemte.

Du kan se alle karaktererne her.

"Nu har vi bestået pensum og er begejstrede."

Her er fejlene ved Nets


Nets egen skyld

Den træge begyndelse for NemID bunder i et manglende ejerskab blandt brugerne, siger brugervenlighedseksperten, der mener, at Nets ikke har appelleret til what's in it for me-oplevelsen.

"Det, man kan lære af processen, er, at man skal lave brugeroplevelsen sammenhængende og enkel helt fra fra starten. Det kan være den bedste tjeneste i verden, men er den ikke overskuelig, så skræmmes brugerne væk," siger han.

Så modviljen hos brugerne stammer ikke fra en gammel dansk tradition om skepsis overfor alt, der er nyt?

"Nej, tværtimod. Som samfund er vi meget interesserede i ny teknologi og teknologiske muligheder. Vi er ikke bekymrede for at gå i gang med noget nyt. Se bare på smartphones og tablets, som vi kaster os over med stor fornøjelse."

Indførslen af sikkerhedssystemer er vel også mere af nød end af lyst?

"Det er et krydsfelt mellem interesser og behov. Sikkerhed gør tingene mere besværlige, og det er brugerne ikke så glade for. På den anden side vil brugeren gerne have sikkerhed for personlige oplysninger. De overvågningssager, der dukker op i USA i øjeblikket, åbner nok øjnene hos mange for behovet for mere sikkerhed."

Så sikkerhed i fremtiden handler også om en god brugeroplevelse?

"Ja, naturligvis. Mange virksomheder ser i dag ikke eksempelvis brugernavne og passwords som noget særligt. Det er bare en proces, der skal overstås. Men det vil ændre sig i fremtiden. Netop sager som NSA kommer til at betyde en kæmpe omvæltning på sikkerhedsområdet. Men man skal ikke sælge sikkerhed på funktionaliteten. Man skal sælge sikkerhed på brugernes behov."

Kan man i disse eksamens tider sige, at NemID-indkøringsperioden var lektielæsning, som alle hader, men nu er vi faktisk blevet glade for det arbejde, efter eksamen er overstået?

"Ja, nu har vi bestået pensum og er begejstrede," siger Thomas Visby Snitker.

Læs mere:
Afstemning: NemID fylder tre år - flop eller hit?

NemID fylder ét år - har løsningen været god for dig?

Læsernes dom: Her er karakteren til NemID




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere