Artikel top billede

En ny generation af it-problemknusere er på vej

ComputerViews: Den traditionelle it-chef er ved at blive afløst af en ny type problemknusere, der er en slags hybride it-professionelle. Vi tager et kig på, hvad disse kommende it-ledere egentlig skal kunne.

ComputerViews: CIO'er og it-chefer sidder trangt placeret som en lus mellem to negle: På den ene side skal de levere fantastisk overblik og teknologisk innovation, der kan gavne forretningen.

På den anden side skal de hele tiden sørge for, at virksomhedens it kører på den mest omkostnings-optimerede og gnidringsfri facon.

Det rigtigt valgte og rigtigt opsatte it-system til de rigtige processer kan for en virksomhed udgøre hele forskellen mellem tæsk eller triumf i forhold til konkurrenterne - der endda højst sandsynlig gør sig de samme tanker.

Den nye type problem-knusere

Det åbner banen for en ny type problemknusere i virksomhedernes it-afdelinger, som kan overskue og overvåge den hastige teknologiske innovation og handle derefter på en måde, der gavner netop deres specifikke virksomhed bedst.

De er en slags hybride it-professionelle.

De er egentlig teknologi-folk, men de arbejder ikke desto mindre alene på at optimere forretningen og gøre organisationens forretnings-processer knaldende skarpe ved hjælp af it og deres indsigt i it.

Hovedopgaven er altså design.

Det handler alene om at skrue virksomhedens it-portefølje sammen på en sammenhængende måde, der gør, at virksomhedes produkter bliver produceret og afsat hurtigere, nemmere, billigere og med mindre risiko.

Denne nye generation af it-ledere skal have en række særlige evner.

Se dem på næste side.

Disse evner er afgørende - det skal de kunne

Skarpt blik for forretnings-muligheder

Den nye generation af it-ledere går op i forretningsmuligheder, som for dem er drivakslen under alt, hvad de foretager sig.

Her handler det ikke længere alene teknologi, som den traditionelle it-chef har fokuseret på.

Den nye generation af it-chefer skal have blik for, at optimal it-udnyttelse kræver fokus på en treenighed af faktorer: Nemlig teknologi, processer og mennesker.

Alle disse tre faktorer skal håndteres og flettes sammen, hvis it-gevinsterne for alvor skal høstes.

Facilitering og destillering

Hvad har virksomheden egentlig brug for af it-systemer, hvis forretningen for alvor skal vise baghjul til konkurrenterne?

Det er det store spørgsmål, som ofte (og historisk) er blevet overdøvet af, hvad direktionen mener, at virksomheden har brug for. Men den går ikke længere.

It er blevet et så komplekst område, at ingen uden videre kan vide, hvad der er behov for.

Så den nye generation af it-ledere skal kunne facilitere og organisere dialoger på tværs af virksomheden. Og dernæst kunne destillere det hele ned til en samlet strategi.

Viden om teknologiens begrænsninger

Nej, it er ikke nogen mirakel-medicin. It-projekter er dyre, og derfor skal de gerne ramme plet, og det nytter ikke noget, hvis man har en fornemmelse af, at it er mirakelmedicin, som kan automatisere og effektivisere alting med et snuptag.

Hvordan passer nye systemer sammen med ældre systemer, applikations-arkitekturen og web-miljøet? Hvor ligger svaghederne og faldgruberne?

Hvor præcist ligger de forventede gevinster?

Forhandlings-evner

Ingen af fremtidens it-chefer vil kunne klare sig uden solide forhandlings-evner.

De skal anvendes både eksternt i forhandlinger med de skiftende it-leverandører samt internt i forhandlinger med virksomhedens (øvrige) direktører.

De interne forhandlinger skal ikke mindst anvendes til at sørge for, at direktionen tager realistiske beslutninger om, hvilke projekter, der skal fokuseres på. Og hvor mange ressourcer, der skal lægges i projekterne.

Det kræver overblik og taktik og forhandlingsevner at forhandle en holdbar løsning hjem i spændingsfeltet mellem ønskerne om øget forretningsværdi og beskæring af omkostningerne.

Nysgerrighed og passion for fremtidens muligheder

Det lyder jo vældigt simpelt, men nysgerrigheden er faktisk ofte begrænset - i hvert fald når det handler om at spejde fremad efter de it-løsninger, der er på vej flere år ude i fremtiden.

Istedet ligger fokus ofte på det næste projekt og den næste system-implementering.

Men nysgerrigheden efter fremtidens tendenser, fremtidens muligheder og fremtidens teknologier kendetegner den næste generation af it-ledere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere