Artikel top billede

Foto: Sfmission.com - CC BY 2.0

Brasilianske nybegyndere er overraskende vilde med dansk hjemmesidebygger

123Hjemmeside har fået overraskende succes med simpel ekspansions-strategi. Læs her, hvordan 123Hjemmeside har fået tag i eksotiske egne.

For halvanden måned siden gik 123Hjemmeside ind i Brasilien, og allerede nu er samba-landet det marked, hvor hjemmesidebyggeren henter flest nye kunder - også flere end i USA.

Det får direktøren til at foreslå, at andre webvirksomheder bør have Brasilien i kikkerten som potentielt vækstmarked.

123Hjemmeside - eller SimpleSite som det hedder uden for Danmark - kører en enkel ekspansionsstrategi, der hurtigt og med en forholdsvis lille økonomisk investering kan crash-teste, om der er kunder at hente i de enkelte lande.

Sådan gør de

Den største investering er sprog-oversættelsen. Selve markedsføringen og supporten sker fra Danmark. Kunderne hentes stort set udelukkende via Google Adwords.

Firmaet ved præcis, hvor mange kroner det er interesseret i at investere i Googles markedsføringskanal for at erhverve en ny kunde. Hvis det bliver for dyrt at byde på de lukrative søgeord, der konverterer kliks til kunder, drosles markedsføringen ned. 

Men giver annonceringen pote, så skrues der tilsvarende op for annonceringen via Google.

Brasilien overraskede

123Hjemmeside gik ind i Brasilien, Malaysia og Rusland på samme tidspunkt. Men det var Brasilien, der i særdeleshed stak ud.

"Der er nok makro-forklaringer i forhold til, at det er et land, der oplever vækst, og hvor mange går fra fattigdom til rigdom. Det skaber for eksempel flere små erhvervsdrivende, der efterspørger vores produkt. Men jeg kan ikke sige specifikt, hvorfor Brasilien er mere lukrativt end Malaysia og Rusland," siger Morten Elk, direktør og medstifter af 123Hjemmeside.

"Men fordi vi har så digital en forretningsmodel, kan vi tillade os at teste i så mange nye lande af gangen," siger Morten Elk, der ikke kan mindes, at 123Hjemmeside har trukket sig ud af nogle markeder endnu på grund af konkurrencen.

123Hjemmeside er pt. til stede i 24 lande.

Vores kunder er ikke interesseret i features

123Hjemmeside har konkurrenter på de nye markeder.

For eksempel Weebly og helt nye Webflow gør det ligeledes let for nybegyndere at lave hjemmesider.

Ofte med flere feautures og mere tidssvarende udseende. Men det bekymrer ikke direktøren hos 123Hjemmeside.

"Jeg tror ikke, at vores kunder kommer til os ved at sammenligne os med andre tjenester. Den type kunder, der kommer til os, leder efter det i Google. Prøver nogle tjenester, og så bliver de hos os, fordi det virker for dem," siger Morten Elk.

"Det kvalificerede parameter, som kunderne vælger os efter, er, hvor nem tjenesten er at bruge. Vi bliver ikke valgt på antallet af features. De vil bare have en hjemmeside nemt og hurtigt," siger Morten Elk og tilføjer, at 123Hjemmeside dog for nylig har tilføjet muligheden for at lave webshops.

LÆS OGSÅ: 
123Hjemmeside tjener penge på udlandseventyr




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere