Artikel top billede

Microsoft udskyder dansk Xbox-lancering: Kommer først om mange måneder

Microsoft nye konsol, Xbox One, vil ikke blive lanceret i Danmark til november som lovet, og det ærgrer Microsofts danske Xbox-ansvarlige.

Der er dårlige nyheder til dem, der forventede at investere i Microsofts nye konsol, Xbox One, der skulle lanceres i Danmark til november.

Microsoft har nemlig udskudt lanceringen i en række lande, herunder Danmark, til en endnu ukendt dato i 2014.

"Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi vi gerne ville have været ude samtidig med Sony's PlayStation 4," siger Jesper Green Frost, der er Xbox-ansvarlig for Microsoft i Danmark.

Ifølge Microsoft skyldes udskydelsen, at indholdet, der skal afvikles i Xboxens interface endnu ikke er helt på plads i alle lande.

Microsoft taber derfor samtidig lancerings-kapløbet til den japanske it-kæmpe Sony, der efter planen ankommer med PlayStation 4 til november.

Forsinkelse skyldes manglende skræddersyet indhold

Det er bøvl med oversættelser og lande-specifikt indhold, der ifølge Microsoft holder lanceringen tilbage i Denmark, Sverige, Norge, Belgien, Holland, Finland, Rusland og Schweiz.

"Derudover så er der også nogle spørgsmål omkring betalingsterminalerne, hvor kravene er meget forskellige fra land til land," fortæller Jesper Green Frost.

Jesper Green Frost holder dog kortene tæt til kroppen, når det kommer til, hvilket indhold, som de danske kunder kan se frem til.

Hvilket lokations specifikke indhold kommer der til det danske marked, når Xbox One lanceres?

"Det kan vi ikke sige, fordi listen ikke er færdig endnu, og vi har ikke lagt os fast på, hvilke apps, som kommer med ved lanceringen,"

Kan du løfte sløret for, om der eksempelvis kommer dansk video-indhold?

"Det gør der, der kommer både video og musik," lover Jesper Green Frost.

Misser vigtig handel i Danmark

Microsoft misser vigtig julehandel

Ved E3-messen, der blev afholdt i juni, annoncerede Microsoft, at Xbox One ville blive lanceret samtidig i 21 lande i november, men nu er det antal nede på 13 lande.

"Der er ingen tvivl om, at vi havde set frem til at lancere Xbox One til den første annoncerede dato og til den vigtige julehandel, så vi ikke ville skuffe vores fans og brugere," siger Jesper Green Frost.

Forsinkelsen betyder samtidig, at en af virksomhedens største konkurrenter på konsol-markedet, Sony, ankommer med deres nyeste skud på PlayStation stammen før Xbox One, men det bekymrer dog ikke Microsofts danske Xbox-ansvarlige.

Hvordan ser du på, at PlayStation 4 kommer på markedet før Xbox One i Danmark?

"Hvis man vil have Xbox One kan den stadig bestilles i udlandet, man vil bare ikke kunne nyde godt af de danske services, før den danske lancering er på plads." fortæller Jesper Green Frost.

Xbox One vil efter den nye plan blive lanceret i Tyskland, Stor Britannien, Østrig, Italien, Frankrig, Irland, Spanien, USA, Australien, Brasilien, Canada, Mexico og New Zealand til november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere