Artikel top billede

(Foto: Lee Haywood)

Kovending: Nu får udviklerne alligevel 8.1 før alle andre

Først var der ingen adgang til 8.1 for udviklerne. Nu får udviklerne så opdateringen flere uger før alle andre. Forvirret? Så læs forklaringen her.

"Man har et standpunkt, til man tager et nyt."

Sådan lyder et berømt citat fra tidligere statsminister Jens Otto Krag.

Og den holdning har man åbenbart taget til sig i Microsofts hovedkvarter i den nordvestamerikanske by Redmond.

Alle med adgang til Technet eller MSDN (Microsoft Developer Network) får nemlig mulighed for at hente opdateringen til Windows 8 i god tid inden den officielle lancering.

Det kræver nok en forklaring, for det er jo den normale procedure, at udviklere og andet godtfolk får adgang til ændringer i Microsofts software, inden kodefabrikken slipper den endelige version fri til alle brugere.

Derved kan der skabes de nødvendige tilretninger mellem eksempelvis Windows og de øvrige programmer, som it-afdelingen anvender, før det hele går løs.

Men i forbindelse med frigivelsen af Windows 8.1 og Windows Server 2012R2 var der nye toner.

Nu er den der ikke. Nu er den der

Microsoft besluttede sig helt mod traditionen for, at disse opdateringer skulle gøres tilgængelige for både udviklere og almindelige brugere på samme tid.

Den beslutning gav da også anledning til, at udviklerne råbte vagt i gevær.

Det kan du læse mere om her: Udviklerne er tossede på Microsoft efter Windows 8.1 udmelding

Redmond har åbenbart lyttet til den kritik, for nu er tonerne gået fra mol til dur.

Beskeden lyder, at udviklerne nok skal få opdateringerne, flere uger før de frigives til resten.

"I har fortalt os, at vores tidligere beslutning om ikke at frigive Windows 8.1 og Windows Server 2012R2 på forhånd er en stor udfordring for udviklere, der er i færd med at skabe Windows 8.1-apps og it-fagfolk, der forbereder sig til Windows 8.1-installationer," skriver Microsoft-evangelist Steve Guggenheimer i et blogindlæg.

Det beretter Computerworlds svenske søsterside.

Slutversionerne af Windows 8.1, Windows 8.1 Pro, Windows 8.1 Enterprise og Windows Server 2012 R2 kan nu hentes i løbet af september, hvis man anvender Technet eller har MSDN-aftale.

Den 17. oktober er den officielle lanceringsdato for almindelige Microsoft-brugere.

Læs også:

Her er datoen for Windows 8.1 i Danmark

Alt om Windows 8.1: I denne måned frigives ny Windows

7 hemmeligheder i Windows 8.1 som du skal kende




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere