Artikel top billede

(Foto: /)

Ny EU-plan: Roaming-afgifter skal helt væk

Nyt lovforslag fra EU skal få europæiske teleselskaber til at fjerne de forhadte roaming-afgifter. Se her, hvordan det skal foregå.

Det skal være slut med at skulle betale høje roaming-afgifter, når man i udlandet kobler sig på lokale mobilselskabers netværk.

Sådan lyder planen fra EU, der gennem flere år gradvist har tvunget de europæiske teleselskaber til at sænke de ellers tårnhøje afgifter, som adskillige gange har ført til ekstreme telefonregninger.

Det kan du se et eksempel på her.

Lovforslag klart

EU-kommissæren på området, Neelie Kroes, har tidligere varslet planerne, der nu har udmøntet sig i et lovforslag, hvor EU skitserer sine planer for fjernelsen af de forhadte roamingafgifter.

De europæiske teleselskaber tjener typisk tykt på roamingafgifterne, hvilket du kan læse mere om her.

Teleselskaberne er derfor generelt ikke særligt interesserede i at sænke afgifterne.

Det har fået EU til at skitsere en plan, der indeholder både pisk og gulerod, hvilket tilsammen skal anspore teleselskaberne til at fjerne afgifterne inden for det næste års tid.

Gulerod og pisk

EU's gulerod, der skal anspore de europæiske mobilselskaberne til frivilligt at fjerne deres roaming-afgifter, består af en lempelse af reglerne for de selskaber, der vil tilbyde et såkaldt "Roam Like At Home'-produkt til kunderne.

Som navnet antyder, skal "Roam Like At Home' gøre, at der ingen forskel er i opkaldspriserne fra et opkald foretaget i udlandet i forhold til opkaldsprisen for opkald foretaget hjemme.

Tilbyder et mobilselskab denne løsning til kunderne, vil EU til gengæld fjerne det ellers gældende krav om, at mobilselskaberne skal tilbyde samtlige kunder muligheden for at vælge en anden operatør, når de er på rejse i andre EU-lande.

Til gengæld skal mobiloperatører, der ikke tilbyder en "Roam Like At Home"-løsning, tvinges til at oplyse deres kunder om, at de kan vælge andre mobiloperatører, når de er på rejse i andre EU-lande.

"Når du rejser, kan du ganske enkelt vælge en anden leverandør, der tilbyder bedre priser," lyder det fra Neelie Kroes.

Vil fjerne 28 nationale telemyndigheder

Kunderne skal kunne slippe væk

Den foreslåede, nye EU-lov indeholder desuden regler om, at mobilselskaberne skal tvinges til at indføre en regel om, at mobilkunderne uden varsel og uden bod skal kunne opsige abonnementet inden for et år, hvis vilkårene forringes.

Den nye lov skal også gøre det nemmere for operatørerne at indføre nye services på tværs af landegrænserne.

I dag kræver det, at selskaber indhenter tilladelser fra hvert enkelt land, der er involveret, men sådan skal det ikke være i fremtiden.

Her skal det alene være nødvendigt at få tilladelse fra ét land, hedder det. Dette land vil så blive såkaldt "reference regulator."

EU-kommissionen har tidligere arbejdet på en plan om at indføre en central tele-myndighed, der skulle erstatte de 28 nationale tele-myndigheder, der i dag findes på tværs af de europæiske lande.

Læs også:

Danske telefirmaer kan tjene kassen på nye roaming-regler

EU-plan: Europa skal være ét telemarked - grænser skal fjernes

Analytiker: Teleselskaberne tjener tykt på roaming

Dansk teleselskab giver dig flatrate roaming i hele verden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere