Artikel top billede

Bardenfleth-selskab i clinch med konkursbo

En it-virksomhed med flere kendte it-ansigter i bestyrelsen kæmper i retten i Sønderborg imod et konkursbo. Et opkøb af en maratonsløbers it-firma er også under opsejlning.

Kurator i et konkursbo indstævnede oprindeligt it-selskabet Athenas It Group A/S ved retten i Sønderborg.

Striden handlede oprindeligt om en opsigelse af et lejemål mellem Ejendomsselskabet Søndergård Allé 4 ApS og it-virksomheden, hvor blandt andre den tidligere Microsoft-chef Jørgen Bardenfleth i dag sidder.

"Pr. 1. december 2011 udtrådte Athena, efter aftale med
udlejer, af den oprindelige lejekontrakt vedrørende
domicilet på Søndergård Allé i Vojens," skriver it-virksomheden i sit seneste regnskab.

Her fremgår det videre, at den samlede
betaling for udtrædelsen udgjorde 2,2 millioner danske kroner "som er fuldt udgiftsført i regnskabsåret 2011/12." 

"Som tidligere oplyst er udlejer, Ejendomsselskabet Søndergård Allé 4 ApS, efterfølgende blevet erklæret konkurs og konkursboets kurator anfægtede aftalens gyldighed," skriver selskabet om baggrunden for et rejst erstatningskrav.

Afsluttes i slutningen af 2013

Sagen forventede man i første omgang ville blive afsluttet i begyndelsen af 2013, men sådan skulle det ikke gå.

"Konkursboet har nu efter et salg af ejendommen accepteret
aftalens gyldighed, men har så ændret søgsmålet til
et krav om erstatning for værditab i forbindelse med
ejendomssalget," skriver Athena i regnskabet.

Ledelsen og virksomhedens rådgivere vurderer fortsat, at "Athena har handlet korrekt på alle områder, og at der
derfor ikke er noget grundlag for erstatning".

"Det forventes, at sagen endeligt afsluttes i slutningen af 2013," hedder tidshorisonten nu for det langstrakte retsopgør.

Endelig oplyser selskabet, at "Grundet sagens karakter er det ikke muligt at opgøre en eventuel erstatningssum".

I øvrigt landede Athena IT-Group A/S 2012/13-regnskabet en
omsætning på 47,3 millioner kroner mod 50,3 millioner kroner året før.

Til gengæld blev årets resultat 4,0 millioner kroner mod 2,9 millioner kroner i 2011/2012.

Ledelsen og ejerskab

Athenas er ikke en hvilken som helst it-virksomhed. For en stribe kendte it-ansigter sidder i bestyrelsen for selskabet.

Det drejer sig om Helge Munk, Stig Hølledig og altså Microsofts tidligere danske topchef Jørgen Bardenfleth, der er formand for IT-Branchen. 

Virksomhedens stifter og mangeårige direktør Peter Kroul fratrådte i marts 2013 sin stilling.

Af regnskabet kan man læse, at "virksomhedens
resultat er påvirket af fratrædelsesomkostningerne,
som alle er indeholdt i resultatet for 2012/13."

Konkret fremgår det, at posten "Fratrædelsesgodtgørelse, direktion" udgør 544.500 kroner, mens posten "Vederlag, fratrådt direktion" udgør 1.555.368 kroner.

Bag de selskaber, der ejer Athenas, står blandt andre Helge Munk, Erik Vesterris Stig Hølledig og administrerende direktør Jens Erik Thorndahl.

Ledelsen kan i øvrigt måske glæde sig over et snarligt opkøb - og er i det hele taget yderst tilfreds med virksomhedens resultater.

Køb af maratonsløbers it-firma

Af det seneste regnskab aflagt nogle uger siden fremgår det, at der er indført en bonusordning.

"Der er aftalt en bonusordning med ledelsen for resultatopnåelse og sikring i forbindelse med fusioner, salg og opkøb," står der i regnskabet.

Og forleden kunne man så læse i en børsmeddelelse fra Athena, at man faktisk står over for et muligt opkøb.

"Athena IT-Group A/S skal herved meddele, at der i dag er indgået en betinget aktieoverdragelsesaftale med SecureNetwork A/S vedrørende køb af selskabets aktier pr. 1. oktober 2013."

"Den endelige overdragelse er betinget af gennemførelsen af en tilfredsstillende due diligence," hedder det i meddelelsen, hvis afsender er bestyrelsesformand Helge Munk.

I øvrigt lader det til, at Athena overtager et firma med fart på. I hvert fald kan man læse i Børsen, at direktør Kenneth Demskov har løbet ikke mindre end ni maraton-løb.

Oplyser ikke prisen

Administrerende direktør Jens Erik Thorndahl fra Athenas oplyser i en mail til Computerworld, at selskabet ikke oplyser købsprisen.

Hvis man kigger i Athenas regnskab for et år siden, skrev ledelsen, at den "... havde fået forespørgsler fra en række aktører omkring en eventuel deltagelse i en konsolidering af branchen."

"Bestyrelsen for Athena sonderede disse muligheder, men afbrød dem, da det var bestyrelsens vurdering, at Athenas notering på First North lagde hindringer i vejen for at forfølge et eller flere af disse scenarier," skrev man dengang.

Nu ser det dog ud til, at et opkøb kan finde sted meget snart.

Direktør Jens Erik Thorndahl fra Athenas virker da også meget optimistisk på virksomhedens vegne.

"Vi er lige kommet med det bedste resultat i virksomhedens historie, og vi er i gang med at overtage en god og interessant virksomhed," udtaler han.

Han mener ikke, at sagen med kurator for konkursboet efter ejendomsselskabet er en nyhed, da det har stået i samtlige regnskabsmeddelelser siden slutningen af 2011.

Ville gerne afslutte sag

"Vi vil da gerne have afsluttet sagen med kurator for konkursboet, men det er ikke os, der ændrede søgsmålet, efter pludseligt at have accepteret gyldigheden af den indgåede aftale, lige inden sagen skulle for, og dermed tvang Retten i Sønderborg til at udsætte sagen."

"Vi mener fortsat som skrevet, at vi har handlet korrekt på alle måder, og at der derfor ikke er grundlag for erstatning," forklarer Jens Erik Thorndahl.

Selskabet vil udsende en børsmeddelelse, når sagen er afgjort ved retten i Sønderborg, oplyser direktøren.

Hos Athena, der er et hosting og it-outsourcing-firma, er Jørgen Bardenfleth lige indtrådt i bestyrelsen.

Han har derfor "absolut intet med den gamle uafsluttede sag" at gøre, pointerer CEO'en.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere