Artikel top billede

Fremtidens app-model: Her er der penge at hente

ComputerViews: Under overfladen er app-butikkerne golde ørkener, der flyder med døde og ubrugelige apps i tusindvis. Til gengæld er der dukket et helt nyt app-marked op, som der er faktisk er penge i.

ComputerViews Hvor mange apps har du egentlig på din smartphone? Og hvor mange af dem bruger du jævnligt?

Hvis du prøver at tælle efter, vil det vise sig, at du som gennemsnitlig dansk smartphone-bruger nok har omkring 40 apps liggende på din telefon.

Og af disse er kun fire-fem stykker jævnligt aktiveret, mens resten bare er fyld, som vi har liggende, da det jo kunne være, at vi en dag fik brug for dem.

En helt stille app-ørken

Det samme billede gør sig gældende i de forskellige app-butikker.

Her ligger der hundredetusinder af apps, der stort set ikke bliver downloadet, og som hurtigt glider ned i det store, sorte app-dyb, hvor de hurtigt glemmes og forsvinder.

Farvel med dig, og farvel til mange timers udviklingsarbejde.

Det kan der være mange grunde til, men dybest set handler det jo om, at de dels ikke har været tænkt ordentligt, dels ikke har været brandet og solgt ordentligt.

Det vender vi tilbage til.

Hysteriet har lagt sig

Der var engang, da app-markedet var omgærdet af en form for hysteri.

Alle skulle udvikle deres egen app, og alle skulle være med på den der smartphone-bølge, for hvis ikke man kom med, ville man være alvorligt på spanden i al fremtid.

App-markedet bærer stadig på mange måder præg af at være cowboy-marked med rigelig plads til opportunisterne, der håber på, at de kan fremtrylle en kæmpe salgs-succes, der bliver solgt i så mange one-dollar-udgaver, at pengene vælter ind.

Der har på den anden side været så mange drukne-fiaskoer i det enorme og stadigt voksende app-hav (som vokser med 40.000-50.000 nye apps hver måned), at det må stå klart for enhver, at man næppe kan satse på at udvikle en app, som sælger så godt, at man kan trække sig tilbage og leve fedt resten af livet - endsige blot leve af indtægterne, mens man udvikler en afløser (som man jo skal).

Til gengæld er der dukket et nyt marked op.

Det nye marked - her venter pengene

Det består af professionelle app-producenter, der kan tænke, udvikle, designe og kode smarte og enkle apps, som kan fungere som supplement til en eksisterende forretning.

Grundlæggende er erkendelsen, at man ikke kan satse på at udvikle en app, der i sig selv kan skabe indtægter.

Til gengæld kan man understøtte en eksisterende forretning med en veltænkt app.

En veltænkt app kan nemlig udgøre et muskelstærkt touch-point til kunderne, der jo alligevel hele tiden render rundt og kigger på smartphonen, som de altid har ved hånden.

Kan man få dem til jævnligt at kigge på netop dén app, som de forbinder med den pågældende forretning, kan det gavne forretningen, der pludselig kan rykke helt tæt på den pågældende person.

Så svært er det at trænge igennem

Men man skal være smart. Og heldig. Og have god timing og blik for hverdagens små behov for sin målgruppe.

Hver dansker anvender som sagt kun ganske få apps ud af de mange, som han har liggende på sin smartphone, og her skal man vinde flere afgørende og livstruende slag med konkurrenterne, hvis man skal have en chance.

Først skal man findes blandt de mere end en million apps, der i dag er tilgængelige.

Dernæst skal man vælges og downloades.

Og dernæst skal man blive en af de fire-fem apps ud af de 40 stykker på telefonen, som den pågældende bruger jævnligt.

De professionelle app-producenter ser her et spirende kæmpemarked, hvor de med analyse-arbejde, målgruppe-definering, strategi-formuleringer og andre metoder fra reklame-verdenen kan være med til at skærpe de pågældende apps.

Enkelhed er afgørende, siger de. En app skal kun kunne én ting. Som til gengæld skal være perfekt tænkt og perfekt udformet.

Disse ting bør du overveje

Skal du selv i gang med enten den første app eller den næste i rækken, bør du indledningsvist overveje følgende:

- Vil du bruge app'en til at skaffe nye kunder eller til at servicere eksisterende kunder?

- Hvem er de?

- Hvordan er deres vaner?

- Hvad tænder de på?

- Hvad bruger de deres smartphone til?

- Hvilken funktion relateret til din virksomhed ligger op ad de ovenstående?

Først dernæst kan selve design-arbejdet gå i gang.

Ud med betalings-app'ene

Konklusionen er med andre ord, at app-markedet modnes ganske hurtigt.

Reklame-folkene glider stiller og roligt ind på banen i takt med, at man begynder at tænke på apps som supplerende produkter til eksisterende (og pengegivende) forretninger fremfor selvstændige produkter, der skal give penge (men som sjældent gør det).

Følges den udvikling til dørs, vil det betyde, at antallet af betalings-apps med tiden vil falde drastisk.

De er alligevel kun gode forretninger for ganske få og ekstremt heldige hit-magere, der tilfældigvis rammer plet.

Og det kan man ikke bygge en forretning på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

23. august 2022 | Læs mere


Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

25. august 2022 | Læs mere


CIO Trends 2022: Sådan ser opgavelisten ud hos Danmarks bedste CIOs

En hurtig og strategisk fokuseret implementering af nye teknologier er i disse år med til at sikre konkurrencekraften hos de bedste digitale vindere. Det sætter vi fokus på med konferencen CIO Trends 2022, hvor du blandt andet kan blive inspireret af en række danske topfolk inden for digitalisering og it-ledelse.

30. august 2022 | Læs mere






CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital