Artikel top billede

Store forandringer for it-afdelingen: Sådan ser ERP ud i dag

ERP-løsninger er ikke, hvad de har været. Den holdning til ERP, der var fremherskende for 10 år siden, er nu afløst af en helt ny tilgang til tingene.

"ERP er blevet mere modent. For 10 år siden sagde man, at ERP var svaret på alt. I dag siger man, det er et mere nuanceret billede."

Sådan beskriver Torsten Jacobsen, ansvarlig for ERP-rådgivning og partner i PA Consulting Group, håndteringen af ERP-udfordringerne her i 2013.

Mens verden ændrer sig med stadig større hastighed, og kravene til agilitet og fleksibilitet stiger, er ERP-systemerne nemlig ikke nødvendigvis egnet til at understøtte den fremtid.

Det betyder, at man er nødt til at få et nyt syn på ERP i mange virksomheder.

Torsten Jacobsen forklarer, at mange - inklusive ham selv - for nogle år siden regnede med, at vi ville se en større bølge af re-implementeringer af ERP i virksomhederne, fordi der nu var sket så stor en udvikling af virksomheden siden den oprindelige ERP-implementering.

"Men den bølge er ikke kommet. Grunden til det er, at it-cheferne derude har klaret det ved at bruge business intelligence og værktøjer til at trække data ud og stille dem sammen på en anden måde. De steder, hvor ERP-systemerne har været for infleksible, har de købt nye løsninger og har integreret dem."

Det skal en CIO kunne i dag

Resultatet er, at CIO'er og it-afdelingerne i dag har erkendt, at ERP-løsningen i sig selv har sine helt klare begrænsninger.

"En CIO i dag skal være dygtig til at forstå sit applikations-landskab, og hvordan han kan modellere det, så det passer til fleksibiliteten. Man kan ikke være fleksibel inden i ERP-løsningen - det er ikke realistisk," siger Torsten Jacobsen.

Han henviser til en ny undersøgelse fra PA Consulting Group, hvor rådgivningsfirmaet har interviewet CIO'er og it-chefer fra 40 virksomheder i en række europæiske lande, herunder Danmark, Tyskland og Holland.

Respondenterne har en gennemsnitlig anciennitet på 15 år og har i gennemsnit brugt deres respektive ERP-systemer i 11 år.

Torsten Jacobsen forklarer på den baggrund, at det meget er inden for mobile løsninger, salg, webshops, kunderettede tjenester og rapporterings-værktøjer, at fleksibilitet er påkrævet, mens stabililtet og dermed klassisk ERP passer bedre sammen med økonomisystemer, HR-systemer, den basale forsyningskæde og så videre.

Der er dermed fortsat behov for ERP, understreger Torsten Jacobsen, men ERP er blot ikke længere svaret på alle de udfordringer, man står med som CIO.

Sådan kan du gribe det an

Risikerer man ikke, at det samlede landskab bliver for komplekst, hvis man forfølger strategien om at lade de enkelte applikationer understøtte fleksibiliteten?

"Jo, og for 10 år siden ville jeg også have sagt til en virksomhed, at de skulle have alt ind i ERP, fordi de så havde en solid struktur. Men verden er så foranderlig, at man ikke kan kæmpe imod det her."

Torsten Jacobsen mener, at man i stedet for skal se på, hvordan man kan styre det stadig mere komplicerede applikations-landskab.

"Det kan man ved at have en god arkitektur-funktion og ved at fokusere på at have en dialog med virksomheden, så du hele tiden ved, hvad virksomheden vil, hvor den har brug for en it-understøttelse, og hvordan den it-understøttelse skal leveres. Det er det bedste, du kan gøre. "

Samtidig har denne strategi den konsekvens, at man nok ikke skal regne med kun at kunne nøjes med én it-leverandør, men i stedet skal forholde sig til en situation med en række forskellige leverandører af forskellige store og små løsninger.

Her kommer ERP-systemerne til kort

Torsten Jacobsen fortæller, at man typisk vil få en udfordring med ERP-løsningen ved større ændringer i organisationen - eksempelvis når du køber en anden virksomhed eller sælger fra.

"Der er ikke nogen teknisk nem løsning på det, så du må sørge for, at it-organisationen er tæt på forretningen, for det er ofte meget hemmeligt og noget, it får at vide en måned før. Det er et alvorligt problem."

Han oplever i sine samtaler med CIO'er, at der sker et holdningsskift i mange it-afdelinger i disse år.

"En it-organisation vil helst levere ét sæt systemer til hele virksomheden over hele verden. Set fra it's side er det økonomisk gunstigt, at du kan nøjes med et sæt processer, du skal understøtte, men den holder ikke i virkeligheden."

"Jeg ser en tendens til, at vi får en mere nuanceret debat om det," siger Torsten Jacobsen og forklarer, at det på nogle områder godt kan give mening at køre med fælles processer, mens det på andre områder - eksempelvis hvor markederne er meget forskellige - giver god mening at tillade en større grad af forskellighed.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

It-chefer: Her er vores store udfordring med ERP-systemet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere