Artikel top billede

Derfor er digitalisering bare en total dødssejler

Interview: Vi kan spare milliarder af kroner på it-konsulenter og skabe bunkevis af jobs ved at gentænke hele vores samfund med opfindsom it, mener succesrig it-værksætter.

Internet. Innovation. Indtjening.

Det var nøgletemaerne, da Erhvervs- og Vækstministeriet i går torsdag havde trommet godt 200 deltagere sammen til den danske version af Internet Governance Forum på Copenhagen Business School på Frederiksberg i København, hvor internettets fremtid blev diskuteret.

Blandt hovedtalerne var den 36-årige danske it-entreprenør Thomas Madsen-Mygdal, som i de seneste 20 år har haft fingeren med i opstarten af et hav danske it-virksomheder blandt andet for nogenlunde nyligt med Podio, der blev solgt til Citrix for et stort millionbeløb

Drudover er han modtager af flere it-hædersbevisninger og sidder i dag som leder/bestyrelsesformand i flere start-up's og med ved bordet i regeringens IKT-vækstteam.

Selvfølgelig får vi e-valg

Hans hovedbudskab var, at selvom internettet er inde i en rivende udvikling, så sker der ikke meget reelt innovativt, da offentlige såvel som private virksomheder blot 'sætter strøm til' mange kendte opgaver.

Der mistes mange muligheder og penge på den konto i Thomas Madsen-Mygdals øjne.

"Vores store udfordring er at genopfinde frem for bare at digitalisere. Vi skal spørge os selv, hvad det er for et samfund vi gerne vil have. For selvfølgelig kommer vi til at stemme på nettet en dag om 10 til 20 år, men spørgsmålet er, om vi er organiseret på samme måde som i dag med politiske partier."

Og så var han ligesom i gang med sin tale, der også berørte, hvordan alle bare udnytter nettet, men sjældent giver noget igen form af eksempelvis nye, åbne standarder, som kan reelt kan klippe snoren over til den innovationsmotorvej, som mange drømte om i starten af 1990'erne.

"Digitalisering har ingen perspektiver"

Computerworlds udsendte fangede it-entreprenøren og selvudnævnte ballademager efter hans tale og spurgte ham, hvordan han kan mene, at digitalisering i Danmark ikke er vejen frem.

Det er jo ellers, hvad den offentlige sektor i høj grad taler om i disse år?

"Vi er stadig meget industrielle i vores tankegang med at centralisere for eksempel på sundhedsområdet i stedet for at give borgerne ret til deres egne sundhedsdata, så en kræftpatient kan opsøge specialister i Indien over Skype frem for at vente på behandling i Danmark."

Lad os droppe it-konsulenterne

"Digitalisering har ingen perspektiver, fordi det handler om små besparelser her og nu, men vi bør i stedet tænde for det lange lys og kigge på perspektiver over fem år, men det er meget sjældent i dag."

10 danskere er bedst

Kan du komme med et eksempel?

"I dag har vi offentlige it-projekter til 200 millioner kroner, som bliver tildelt de samme, gamle it-selskaber. Hvorfor ikke hellere give 20 millioner til 10 mindre danske it-virksomheder, som har sulten og drivet til at tiltrække de bedste folk?"

Hvad skulle vi få ud af det?

"I stedet for at få ét bud på én løsning, så får vi 20 bud, som i høj grad vil kunne skabe arbejdspladser til danske firmaer, der blandt andet har bedre kompetencer og mere effektive processer i forhold til store amerikanske konsulentvirksomheder og derfor kan udføre opgaven til en tiendedel af prisen."

Stop handlen med Microsoft i Irland

Er det den slags, som I taler om i regeringens IKT-vækstteamet, der snart er klar med sine anbefalinger til it som vækstmotor?

"Ja, det er det blandt andet. Her diskuterer vi, hvordan den offentlige sektors it-budget på godt 20 milliarder kroner kan bruges bedre i stedet for, at vi i dag kaster så mange penge efter it-konsulenter."

Hvad er der nu galt med it-konsulenter?

"De er dyre, og vi kunne måske i stedet kigge på genopfindelsen af den danske velfærdsmodel. Der findes jo billige systemer til at køre et hjemmehjælperfirma, så enhver kan blive hjemmehjælper-direktør i stedet for, at vi kaster mange millioner efter konsulenter, uden det gør andet end bare at bygge ovenpå noget eksisterende."

Her er den helt store opgave for It-Danmark

"Man kunne også støtte den danske økonomi ved, at kommuner eksempelvis nægtede at handle med it-selskaber registreret i Irland eller på Cayman Islands, og i stedet gå direkte til Microsoft eller Googles danske anpartsselskaber, så skattekronerne bliver i landet."

Tænk 10 år frem

Men hvorfor har vi et behov for at tænke helt ud af posen og genopfinde?

"Diskursen på blandt andet velfærdsområdet er blevet effektivisering frem for humanisering, og så er vi tilbage til centralisering frem for decentraliseringen,  som er det, internettet kan og vil."

"Vi kigger på det med gamle øjne og digitaliserer det eksisterende i stedet for at forstå, hvad internettet - og de folk, der arbejder med det - uundgåeligt vil gøre ved os."

"Når vi bygger store ting som Den digitale tinglysning og NemID, så bør man jo gøre det med åbne standarder, så flere virksomheder kan byde ind, og man selv kan vælge, hvilket produkt man vil benytte. Vi ved jo også, at der kommer e-valg-standarder inden for et årti. Hvorfor skal det ikke være Danmark, der sætter sig på den udvikling?"

Her er den store opgave

Kan du komme på et eksempel, hvor det offentlige rent faktisk er innovative?

"Ja, frigivelsen af offentlige grunddata har kæmpe perspektiver, men i steder brokker folk sig efter 12 måneder over, at der ikke sker noget. Den slags initiativer slår nok først for alvor i gennem om 10 år, men vi skal jo skubbe dem i gang nu."

Hvad ser du som den største opgave for it-Danmark, hvis det nu ikke skal handle om digitalisering?

"Genopfindelsen af vores eksisterende institutioner er og bliver den helt store opgave, hvor vi skal have sat fokus på nye standarder på nettet, hvem har adgang til hvilke data og åbne arkitekturer."




IT-JOB

Centrica Energy

Senior Software Developer

Netcompany A/S

Software Developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere