Artikel top billede

Vær forberedt: Disse it-tendenser skal du forholde dig til

It-markedet vil forandre sig grundlæggende i de kommende år. Se her, hvad der vil ske.

Fire store kræfter er i fuld gang med at ændre hele it-markedet.

Sådan lyder det fra analysehuset Gartner, der endda snakker om, at der er ved at blive skabt en helt ny slags økonomi, som virksomhederne er nødt til at forholde sig til, hvis de vil være konkurrencedygtige i fremtiden.

De fire store kræfter, som Gartner peger på, er 1) sociale tendenser, 2) mobility, 3) cloud og 4) information.

Disse fire ting ligger til grund for kraftigt stigende efterspørgsel efter avanceret, programmerbar infrastruktur, lyder det fra Gartner.

De vigtigste strategiske teknologi-trends netop nu er:

Den mobile verden eksploderer

Måderne, hvorpå vi anvender mobile apparater, vokser med lynets hast.

Der kommer flere og flere typer devices, som kan anvendes på flere og flere måder i flere sammenhænge og med flere slags regler - Gartner kalder det 'interaktive paradigmer' - end nogensinde før.

Den voksende tendens med, at vi anvender vores egne smartphones, computere og tablet-computere til arbejde, er blot med til at forstærke denne tendens.

Det gode råd fra Gartner: Alle virksomheder bliver nødt til at formulere klare og entydige regler for medarbejdernes anvendelse af alle typer enheder på arbejdspladsen. Hvad må man, og hvad må man ikke?

Mobile applikationer

Allerede til næste år vil vi ifølge Gartner begynde at se, at JavaScript for alvor begynder at udfordre HTML5 og browseren som de foretrukne udviklings-miljøer til forretnings-applikationer.

Gartner anbefaler, at udviklere allerede nu begynder at fokusere på udvidede brugerinterface-modeller, der blandt andet lægger vægt på audio- og video-udnyttelse og på at forbinde brugerne på nye måder.

Gartner mener, at markedet for de små og ekstremt målrettede apps vil fortsætte med at vokse, mens markedet for de større og mindre fokuserede applikationer vil begynde at falde.

I de kommende fem år ser Gartner ingen tegn på, at et enkelt værktøj vil kunne anvende til alle typer mobile applikationer. I stedet bliver du nødt til at mestre flere værktøjer.

Gartners gode råd: Udviklere bør være på udkig efter smarte måder at sammebygge de små apps til større, sammenhængende applikationer.

De intelligente maskiner kommer

Intelligente maskiner

I de kommende år vil vi se flere og flere 'intelligente maskiner,' mener Gartner.

De dækker over intelligente computere, der i en eller anden udstrækning er i stand til at sætte ting i en intelligent sammenhæng som eksempelvis IBM Watson-computeren.

Gartner peger på, at også omfanget af avancerede industrielle systemer vil vokse.

Analysehuset mener, at netop de intelligente computeres fremmarch vil blive den mest 'disruptive' i it-historien. Du kan læse mere om disruptive successer her: De næste teknologi-bomber på vej: Verden venter i spænding.

3D-printere

3D-printere er for alvor på vej frem. Gartner forventer, at salget af 3D-printere vil vokse med 75 procent i 2014 - og igen med næsten 100 procent i 2015.

Der har i mange år eksisteret et marked for meget kostbare og avancerede 3D-printere, men prislejet er nu begyndt at komme ned på et niveau, hvor også andre virksomheder end de allerstørste kan være med.

Du kan se mere om de vilde muligheder, som 3D-printerne giver, her: Så vilde ting kan man printe i dag.

Internet of everything

Internet er i fuld gang med at udvikle sig ud over pc'er, smartphones og tablet-computere til også at inddrage alverdens udstyr, biler, fjernsyn og meget andet.

Teknologierne er for alvor begyndt at vise sig, men indtil videre har ingen ifølge Gartner rigtigt fundet ud af, hvordan man for alvor høster fordele ved at koble alting på internettet.

Hertil kommer, at de fleste teknologi-firmaer ifølge Gartner heller ikke er operationelt eller organisatorisk klar til det store Internet of Everything. Men det kommer.

Den personlige sky

Vi er på vej ind i en tid, hvor 'den personlige sky' ifølge Gartner kommer til at spille en vigtig rolle.

Det kommer nemlig til at betyde, at vi vil skifte fokus fra devices til services.

Det betyder, at betydningen af den computere, mobiltelefon eller tablet-computer, som vi anvender, vil blive meget mindre for organisationen.

I stedet vil brugerne hver især anvende en række devices til at tilgå de til enhver tid nødvendige informationer fra den personlige sky.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere