Artikel top billede

Under motorhjelmen: Sådan sikrer Netflix sig mod nedbrud

Netflix er blandt verdens største cloud-kunder. Se her, hvordan selskabet har opbygget sin cloud-service, så du undgår at blive ramt af fejl og nedbrud.

Netflix har med sine 38 millioner kapacitets-krævende kunder fordelt på 40 lande katapulteret sig op i superligaen af verdens største og mest krævende cloud-kunder

Selskabet streamer flere hundrede millioner timers indhold hver eneste måned, og det er noget, der stiller krav til leverandørernes muskler.

Lad os tage et kig på nogle af denne gigantiske cloud-forbrugers erfaringer, som vi (måske) kan lære noget af.

Erfaringerne stammer fra selskabets cloud-direktør Ariel Tseitlin, der for nylig talte med Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Selskabets kunde-rettede tjenester - blandt andet en stor database, der på baggrund af den enkelte brugers seer-vaner kommer med udvalgte anbefalinger - kører på Amazons store public-cloud tjeneste, Amazon Web Service.

Netflix' indholdsplatform hedder Open Connect, som selskabet driver sammen med lokale ISP'ere.

Mikro-tjenester

En af Netflix' erklærede mål er at bygge et system, hvor effekten af nedetid eller service-nedbrud i cloud'en har mindst mulig effekt for det mindst mulige antal brugere - mindst mulig 'blast radius,' som Netflix selv betegner det.

Løsningen: Enkle og simple backup-løsninger, der minimerer abstraktions-nivauet.

Eksempel: Crasher databasen, der præsenterer forslag til den enkelte bruger på baggrund af historik, vil Netflix præsentere en generisk liste med nogle af de mest populære titler, der ikke er personlige.

På den måde minimeres system-belastningen ved et crash, hvorved andre systemer ikke overbelastes.

Skalering - masser af redundans

Suget på Netflix' varierer, og det er derfor vigtigt for selskabet at kunne skalere i en fart, så der hele tiden er kapacitet nok til alle kunder, der logger på tjenesten.

Netflix' løsning er at anvende forskellige systemer.

Hver tjeneste bliver således udsendt til mindst tre såkaldte 'Availability Zones,' der er isolerede lokationer i Amazons cloud-løsning.

Open source-systemer får det hele til at crashe

Hver af de tre 'Availability Zones' kan skalere individuelt.

Det betyder blandt andet, at Netflix kan lede trafikken over på en sund AZ'er, hvis en af dem går ned.

Hertil kommer, at hele Netflix-tjenesten er spejlet i to gigantiske regioner i Amazon-clouden - nemlig US East og EU West, der replikerer asynkront.

Det betyder, at den ene af de to regioner kan tage over, hvis den anden fejler, så tjenesten hele tiden vil være tilgængelig.

Vær modstandsdygtig

Netflix er plastret til med monitoreringsløsninger og alert-løsninger, der melder, når der opstår fejl.

Selskabet har selv udviklet en ny platform til monitorering af selskabets tjenester og til at løse de fejl, der finder sted.

Værktøjskassen hedder 'The Simian Army' og består af en serie open source-baserede værktøjer, som anvendes til løbende test af systemerne.

Blandt dem finder vi værktøjer med navne som Chaos Monkey, der løbende nedlukker tilfældige tjenester for at teste, om backup-systemerne i applikations-laget nu også virker.

Hertil kommer værktøjet Chaos Gorilla, der sporadisk kan finde på at lukke en helt 'Availability Zone' ned for på samme måde at se, om nødsystemerne virker.

Selskabet arbejder for tiden på at udvikle værktøjet Chaos Kong, som på samme måde skal kunne lukke en hel region ned.

Cloud-chef Ariel Tseitlin siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at selskabet går så meget op i monitorering og test, at den interne snak ofte går på, at Netflix egentlig er et monitorerings-selskab, der af og til leverer film til brugerne.

Netflix forventer inden for de kommende år også at flytte alle selskabets in-house back-end tjenester over i cloud'en. Målet er slet ikke at køre egne datacentre overhovedet.

Selskabet har allerede flyttet fra Exchange til Google Apps.

Blandt de kommende udfordringer er arbejdet med at flytte betalingsløsningerne ud i skyen.

Læs også: Sådan får du adgang til den amerikanske udgave af Netflix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere