Artikel top billede

Her er vinderen af dansk milliardudbud

It-giganter har kæmpet om milliardstor ordrer på nyt epj-system. Nu er vinderen fundet i det hamrende vigtige udbud.

Epic og NNIT.

Sådan lyder navnet på vinderholdet, der netop har vundet et udbud, som Region Hovedstaden og Region Sjælland står bag.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Udbuddet er hamrende vigtigt - ikke bare for aktørerne - men også for hele epj-området, der er blevet kaldt Danmarks blodigste it-skandale.

Journaler er blevet kørt rundt i taxi, og kostbar tid er blevet brugt på uduelige systemer.

Derfor skal det bare spille nu. Med dette store udbud bliver der fundet en vinder, der står rigtigt godt til siden at kunne vinde andre regioner.

Læs mere om det her.

Mål: Et af de bedste i verden
Konkret er udbuddet udskrevet af de to regioner, der har mere end 30.000 såkaldte slutbrugere til det nye system.

Målsætningen er klar: "Det forventes, at systemet bliver et af de bedste i verden.."

Værdien af kontrakten forventes at løbe op i milliardklassen.

Alle de tre finalister i form af IBM/Systematic, CGI/Cerner og NNIT/Epic, der nåede helt frem til målstregen, har kæmpet benhårdt for at vise deres bedste sider.

Men de havde alle lig i lasten.

Det kan du læse mere om her.

Nu er vinderen så fundet.

Regioner: Grundig proces
Regionerne skriver i pressemeddelelsen, at der er gået en meget grundig proces forud for valget.

I løbet af 2012 og 2013 er "de tre systemer blevet evalueret og testet i tæt dialog med de kommende brugere, hvor mere end 500 sundhedspersoner fra de to regioner har været inddraget".

"De tre tilbudsgivere, Cerner, Epic og IBM, har tydeligt demonstreret, at de alle kan levere professionelle sundheds-it-systemer, men valget er faldet på Epic," hedder det.

Kontrakten forventes endeligt underskrevet den 20. december 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere