Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Her er læren af Windows 8.1: Sådan kan du undgå kaos næste gang

ComputerViews: Opgraderingen Windows 8.1 har givet store problemer for mange brugere. Problemet skal findes i en grundlæggende mangel, som du også selv bærer et ansvar for.

ComputerViews: Udrulningen af Microsofts Windows 8-opdatering - Windows 8.1 - har været en rodet affære.

Det vedvarende kaos, der har omsvøbt lanceringen af den ellers længe ventede opdatering, må give stof til eftertanke for enhver, der arbejder med udvikling, lancering og implementering af nye it-produkter.

Læren er den samme, uanset om det drejer sig om produkter til konsummarkedet eller til erhvervsmarkedet, om det drejer sig om software eller hardware, eller om du er udvikler eller topchef eller it-chef.

Læren er: Test, test, test. Og test så én gang mere.

Test dit marked, test din målgruppe og test dine produkter.

Aarh nej, masser af problemer

Det har Microsoft forsømt at komme ordentligt til bunds i - først med Windows 8, som tog så stort et spring fra tidligere Windows-versioner - ikke mindst med dets nytænkte brugergrænseflade - og dernæst med opgraderingen.

Straks efter opdateringen blev frigivet 17. oktober, begyndte det at tikke ind med meldinger om problemer.

Først var det om ekstremt lange download-tider på ofte flere timer med selv lynhurtige internetforbindelser.

Kort tid efter begyndte det at rulle ind med meldinger om problemer med pludselige afbrydelser af selve installationen og meldinger om inkompatibel software, problemer med for gammel firmware og driver-problemer.

Det kan du læse mere om her: Frustrerede brugere: Windows 8.1 ødelægger vores computere.

Windows 8.1 havde ellers været ude i en preview-version i flere måneder, men lige lidt hjalp det.

Masser af tid til at få det til at spille

Hertil kommer, at opgraderingen først kommer et års tid efter, at Microsoft lancerede Windows 8, som mange brugere i tiden efter lanceringen var yderst kritisk overfor.

Det kan du læse mere om her: Derfor frygter mange virksomheder Windows 8.

Med andre ord: Microsoft har haft masser af tid til at få styr på samtlige issues inden lanceringen af Windows 8.1.

Blue screen of death - vi blev snydt af decimalerne

Det tyder på, at der har været noget mere fundamentalt galt med projektet, som har tvunget Microsoft til at indarbejde radikale og grundlæggende forandringer dybt nede i Windows 8.

Microsofts egen tablet ramt

Blandt de mere alvorlige issues har været svære problemer med firmwaren i Microsofts egne Surface RT-tabletcomputere, der kører på Windows RT.

De ramte brugere blev her ramt af 'blue screen of death," når de bootede op, og Microsoft fik først løst problemet efter adskillige dage - også selv om det gjaldt et styresystem til Microsofts egen tablet-computer og på selskabets egen platform, hvilket burde danne grundlag for dyb indsigt i produktet.

Hvordan kunne det gå så galt?

Vi ved endnu ikke, hvordan det kunne gå så galt for Microsoft med Windows 8.1-opgraderingen.

Noget kunne tyde på, at selskabets interne test-procedurer har været mangelfulde og dårligt styrede.

Men for alle brugerne af software-produkterne må det være værd at skrive sig det kaotiske forløb bag øret.

Forløbet understreger nemlig, hvor vigtigt det er at være proaktiv og skeptisk, når det gælder udsendelser af opgraderinger af vigtige styresystemer og deres kompatibilitet med de eksisterende systemer.

Snydt af decimalerne

Dette gælder ikke mindst decimal-opgraderinger (altså for eksempel fra 8 til 8.1), som mange har en forventning om kun indeholder mindre ændringer, der uden videre kan kobles ind i det eksisterende set up.

Sådan har det bare ikke været med 8.1, der mere har været at sammenligne med en stor, tung og omfattende service pack.

Allerførst: Hvad indeholder opgraderingen? Hvor stor er den? Hvad med sikkerheden? Kompatibilitet med eksisterende systemer? Drivere? Opstart?

Understøtter opgraderingen alle dine kritiske systemer? Kan den køre op al din hardware? Hvad siger de andre software- og hardwareleverandører, som du anvender?

Kan jeg teste den i en sandkasse og i et lille omfang, inden jeg trykker på go-knappen og installerer på alle computere i virksomheden?

Dette kræver et konkret, systematiseret og detaljeret kig på opgraderingen og en grundig analyse af dens indhold og effekt. Og den skal du selv stå for.

Stol ikke på nogen - sådan bør du gøre

Microsoft vil have mere skub på

Vigtigt er det at notere sig, at Microsoft på mange områder stræber efter at sætte mere skub på udsendelsen af opdateringer af en række software-produkter.

Dette gælder både Windows samt eksempelvis Dynamics, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år.

Den hurtigere opgraderingscyklus betyder, at der kan være risiko for, at Microsoft igen udsender halvfærdige og problematiske opgraderinger, som kan forårsage masser af tidskrævende bøvl, som du gerne vil være fri for.

Har du styr på dine egne testproducerer?

Det kan derfor være en god ide at sørge for at få formuleret dine egne test-procedurer i virksomheden, som du kan anvende til en systematiseret test af nye opgraderinger i et mindre miljø.

På den måde vil du kende impact, omfang og problemernes natur (og måske løsningen på dem), inden du begynder at udrulle opgraderingerne i hele virksomheden, hvor knas i maskineriet kan koste dyrt.

For enhver softwarevirksomhed er kundernes tillid til produkterne afgørende. Og tillid får kunderne kun, hvis produkterne virker. Og det gør de kun, hvis de bliver testet ordentligt.

Så derfor er læren af Windows 8.1-cirkusset: Test, test, test. Og test så lige én gang til.

Har du forslag eller gode råd til at undgå bøvl og knas med Windows 8.1? Skriv din kommentar herunder.

Læs også:

Nu er Windows 8.1 klar - download det her

Kuk-kuk i opdateringen: Windows 8.1 giver problemer

Frustrerede brugere: Windows 8.1 ødelægger vores computere

7 hemmeligheder i Windows 8.1 som du skal kende

Windows 8.1 sender netbank i sort

Sådan slipper du for startskærmen i Windows 8.1

Windows 8.1 mod Mac Mavericks: Hvem vinder opgøret?

Windows 8.1 kan få din mus til at flippe ud

Skal du satse på Windows 8.1? Her er anbefalingen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere