Artikel top billede

Her er Danmarks mest eftertragtede it-job

Når danske it-folk søger efter job på nettet, er der især én stilling, som er ganske populær. Se her, hvilke job it-Danmark klikkede sig ind på i det forgangne år.

Mens 2014 er godt i gang med at blive hverdag, er der gode nyheder på job-fronten for danske it-folk, som Computerworld kunne berette i går.

Hvis du selv er i gang med jobsøgning eller nysgerrig efter at snuse til jobmarkedet, kan du her se, hvilke stillinger der fik mest opmærksomhed fra jobsøgende i Computerworlds moderselskab Jobindex.dk, der er Danmarks største jobportal.

Tendensen i top 10 tegner et billede af, at teknisk support er en stilling, som mange it-folk finder interessant.

En årsag til dette kunne være lempelige forventninger til uddannelsesniveau og en stor fleksibilitet i de konkrete topstillinger fra sidste år, hvor hjemmearbejde er en del af overskriften i flere af de konkrete stillingsannoncer.

Her er top 10-listen

I den nedenstående liste kan du se, hvilke it-job der fik flest rå klik på Jobindex.dk i 2013:

1. Teknisk supporter (Manpower for kunde)

2. Social Media Manager (Pandora)

3. Teknisk supporter (Manpower for kunde)
4. Online Supporter (Pandora)

5. PHP-udvikler (UserReport)

6. Konsulent til backend-webudvikling (Kraftvaerk)

7. Helpdesk Supportere til studiejob (Noa Noa)

8. Teknisk supporter (Manpower for kunde)

9. Digital redaktør (Den Blå Planet)

10. Web Shop Coordinator Norge (Reima) 

Disse job fik ekstra opmærksomhed

Ud over klik på de enkelte stillingsannoncer opgør Jobindex.dk også en liste over, hvor interessante (overskrifterne i) stillingsannoncerne er i direkte konkurrence mod lignende stillinger.

Jobsitet angiver interessen som en såkaldt 'klikprocent', hvor en høj klikprocent angiver høj interesse for en given stilling.

Disse it-stillinger vinder brugernes opmærksomhed

Her kan du se listen over de stillinger, der fik de højeste klikprocenter i 2013:

1. 9.94% - "World Class Client-Side Developer" (Tradeshift)

2. 7.58% - "Online Supporter" (Pandora)

3. 7.42% - "Blive ekspert i e-mailudsendelse hos Wunderman (fuld tid/studerende)" (Wunderman)

4. 7.26% - "Front-end udvikler - Danmarks største e-commerce site" (Danske Spil)

5. 6.70% - "Business Developer in Mobile Development" (Nordea)

6. 6.58% - "Webudvikler" (Manipulation)

7. 6.52% - "Frontend Web Developer in GN Netcom/Jabra" (GN Netcom)

8. 6.34% - "Grafiker til online og print" (Dansk Bilferie)

9. 6.31% - "IT supporter" (DSB)

10. 6.14% - "IT Supporter" (HUGO BOSS) 

Forklaring følger

Klikprocenten er forholdet mellem det antal gange, som den fulde jobannonce er blevet vist og det antal gange, som overskriften er vist ved en søgning eller ved en jobagent-mail.

I den ovenstående liste har Tradeshifts jobsøgning efter en 'verdenklasse client-side-udvikler' en klikprocent på knap 10 procent, da selve jobannoncen i runde tal er blevet fundet i 9.600 søgninger og sendt ud i 6.400 mails - altså i alt 16.000 visninger af overskriften.

Herefter har Jobindex-brugerne klikket sig ind på den fulde jobannonce 1.600 gange, hvilket giver en klikprocent på 1.600/16.000 = 10 procent, eller 9,94 procent for at være mere præcis.

Læs også: 
Tip til it-freelancere: Her er der flest job

Seks skarpe råd: Sådan gør du din job-ansøgning til den bedste

Du kan godt glæde dig: Der er flere it-job på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere